romanisering
Romanisering, (se romanisere), det at romanisere.
Romanisering, (se romanisere), det at romanisere.
romaniseringen, tilhørte en lille og isoleret sprogfamilie af ukendt oprindelse. Af samme grund er det endnu kun delvist dechifreret. Slægtskab Etruskisk er et af de tre medlemmer i den uddøde og isolerede tyrrhenske (dvs. ‘etruskiske’) sprogfamilie. De to andre medlemmer
og politik). Historie De første spor af menneskelig beboelse er fra ca. 2000 f.Kr. Fra 500-t. f.Kr. var Barcelona en karthaginiensisk koloni. Før romaniseringen af Spanien var Barcelona beboet af iberer, ligurer og keltere ... Læs videre om Barcelonas historie.
romaniseringen af Spanien var Barcelona beboet af iberer, ligurer og keltere. I år 218 f.Kr. gik P. Cornelius Scipio d.æ. i land med en romersk hær og erobrede byen, der i romertiden havde navnet Barcino. Fra 263 var Barcelona
romanisering sted, således som den stadig kan studeres i de mange velorganiserede udgravningsfelter og museer. Landbruget blomstrede primært pga. de store romerske troppekontingenters tilstedeværelse; romerske landvillaer kan bl.a. ses i Lullingstone, Chedworth og Fishbourne. Indtægterne fra landbruget gik til byggeri
romerne provinsen; der var dog fortsat militærenheder udstationeret langs Donau. Om end romaniseringen antagelig kun blev udbredt til visse grupper af befolkningen, fik latin så stor indflydelse på den sproglige udvikling i området, at det blev grundstammen i rumænsk sprog.
romanisering tog hurtigt fart omkring kystlandets gamle, ofte oprindeligt græske handelsstationer, især omkring provinsens administrationssæde, Salonae (nuv. Split). Her byggede kejser Diokletian senere sit palads, som for en stor dels vedkommende stadig står tilbage. Af øvrige betydelige romerske byer kan
romanisering fandt sted; kolonier anlagdes, og ældre stammesamfund omdannedes til bystater. Bortset fra det egentlige Hellas og Ægæerhavskysten fik det europæiske fastland i løbet af kejsertiden latin som fællessprog; keltisk og andre tidligere sprog holdt sig dog længe i live
Britannia. Som konsul og statholder her ledede han konsolideringen af den romerske besættelse og romaniseringen af den keltiske provins. Den romerske historieskriver Tacitus, som var Agricolas svigersøn, har i skriftet Agricola skildret sin svigerfars militære og administrative fortjenester i Britannia.
romanisering fandt sted, hvilket i dag bl.a. kan ses afspejlet i monumentale arkæologiske levn, fx byudgravninger ved Coimbra og Mérida, i akvædukter (fx i Segovia), fiskesovsfabrikker (fx i Troia) og broer (fx i Alcántara). Rige spaniere blev senatorer i Rom