rombisk
Rombisk, (se rombe), rombeformet.
Rombisk, (se rombe), rombeformet.
rombisk 3,1- 3,5 5-6 farveløs- grøn- brun clino- pyroxen (Mg, Fe, Ca)(Mg, Fe)Si2O6 monoklin 3,3- 3,5 5-7 farveløs- grøn- brun- sort amfibol (Mg, Ca, Fe, Mn)7Si8O22(OH)2 ortho-rombisk/ monoklin
rombisk 6,3 3 hvid-grå anhydrit CaSO4 ortho-rombisk 3 3 farveløs, hvid baryt (tungspat) BaSO4 ortho-rombisk 4,5 3-3,5 hvid-gulgrøn-blå-rød bittersalt (epsonit) MgSO4·7H2O ortho-rombisk 1,7 2 hvid chalkantit (kobber
rombisk 1,6 2,5 gul kryolit Na3AlF6 mono- klin 3 2,5-3 hvid kryolithionit Na3Li3Al2F12 kubisk 2,6- 3,0 3 hvid chiolit Na5Al3F14 tetra- gonal 3,0 4 hvid, glasklar fluorapatit Ca5(PO4)3F heksa- gonal 3,1- 3,4 5 brun
rombisk, som er den mest stabile, og en monoklin. Ved opvarmning af cyklosvovl dannes kædeformede molekyler, catenasvovl, som ved afkøling langsomt omdannes til cyklosvovl. Svovldampene indeholder bl.a. disvovl, S2. Ved afkøling af dampene dannes den monokline modifikation af S8, som
rombiske form er bestemt af de to brudretninger. To tredjedele af Bornholms undergrund består af grundfjeldsbjergarter, dannet dybt nede i jordskorpen under en bjergkædedannelse, som prægede afslutningen af Det Baltiske Skjolds tilblivelse for 1750-1500 mio. år siden. Mest udbredt
rombiske spidspile, kerneøkser og store spidsvåben samt flintægsspyd og -dolke fremstillet af dyreknogle, de sidstnævnte ofte med indskårne geometriske motiver. Redskabernes udformning udviser regional forskel mellem østdansk-skånsk og vestdansk-nordtysk Kongemose-kultur. Man ernærede sig ved rusefiskeri og havjagt
rombiske eller nåleformede, rafider, hvor sidstnævnte ofte ligger parallelt i et bundt, eller i form af sammensatte krystaller, fx stjerneformede druser. Plantevæv, der har mange celler med rafider, giver en ubehagelig, stikkende fornemmelse i munden, når de spises. Til dyrkning
rombiske amfiboer anthophyllit og gedrit. Nuummit, der poleres og slibes i cabochoner, fremtræder dyb sort til mørk brun med kraftige indre reflekser (iridiscence) i forskellige farver fra blå til grøn og gylden til rød. Den blev først påvist af K.L
krystaller af rombisk svovl. Lebedev var også den første, der eksperimentelt påviste lysets ganske lille tryk på faste stoffer (1899) og på gasser (1910) som forudsagt af Maxwells teori. Læs mere i Den Store Danske elektromagnetisme fysik (De store skridt)