rotationspresse
Rotationspresse, (af lat. rotation + presse), hurtigtrykpresse, hvor satsen er omdannet til en cylinder, der trykker på endeløst papir, som bagefter afskæres i ark.
Rotationspresse, (af lat. rotation + presse), hurtigtrykpresse, hvor satsen er omdannet til en cylinder, der trykker på endeløst papir, som bagefter afskæres i ark.
rotationspresse (1863), rasterkliché (1882) og sættemaskine (1886). I perioden 1840-1920 tyvedobledes avisernes samlede oplag, og deres indtægter, stofmængde og betydning steg kraftigt. De spredtes til de fjerneste provinser, som fik egne blade, og til næsten alle hjem, som nu
rotationspresse. De farvebærende partier af gummidugen er forinden blevet præpareret med et spejlvendt aftryk af den sats, der skal trykkes. Dette aftryk på gummidugen er blevet frembragt fra en kemisk præpareret plade (af zink, aluminium eller i vore dage kunststof
rotationspresse, der benyttedes til tidsskrifter og magasiner. Siden 1920'erne har man normalt kaldt teknikken for offsettryk. Parallelt hermed videreførte dog mange kunstnerne det gammeldags stentryk til deres original-grafiske arbejder fx til bibliofile bøger. I stentryk kan farver fås
rotationspresse fra 1913. Endvidere litografens/stentrykkerens værksteder med maskiner og værktøj, samt diverse trykte produkter, herunder 3-4.000 litografier. Dertil kommer komplette bogbinderier, inkl. bakkemarmor- og klistermarmorværksteder og en større samling bogbind. Museet rummer også en stor samling pressehistoriske genstande og
rotationspresser benyttet til avis og tidsskriftproduktion. Klichéer til farver i bogtryk kunne ikke overleve fotosætningens og sidenhen den digitale tekniks adgang til at integrere farver med tekst i litografisk rotationstryk. Så efter omkring 1960 sker kommerciel farvetrykning næsten udelukkende som
rotationspresser til bogtryk. Resultatet var ikke tilfredsstillende og han gik ikke videre med ideen. Men den blev taget op, først i USA omkring år 1900, som "offsetlitografi" hvor stenen er erstattet af en kornet aluminiumsplade, og trykket udføres fra en
rotationspresse. De tekst- og farvebærende partier på gummidugen, der skal trykkes (motivet) er forinden blevet fotografisk overført retvendt til en kornet og lysfølsom plade (af zink, aluminium eller i vore dage kunststof). Pladen afgiver sit motiv på den modtrykkende gummivalse
rotationspresser, cd'er, radio, tv, internettet osv. Den nuværende lovgivning, dvs. Ophavsretsloven fra 1995, har også måttet ændres adskillige gange (2006). Loven er i det væsentlige fællesnordisk, men i øvrigt stærkt præget af EU-samarbejdet, idet der findes en række
rotationspresser). Fælles for disse, klassiske trykarter er, at tryklegemet har fysisk kontakt med materialet. En femte trykart har siden 1980'erne vundet større og større udbredelse i trykkerierne, og i dag er den under den løse betegnelse digitaltryk ved at