rundi
er et bantusprog, der er det officielle sprog i Burundi foruden fransk og modersmål for næsten hele befolkningen samt for mindre grupper i Uganda og Tanzania, i alt ca. 6 millioner (1995). Læs mere i Den Store Danske Burundi (sprog
er et bantusprog, der er det officielle sprog i Burundi foruden fransk og modersmål for næsten hele befolkningen samt for mindre grupper i Uganda og Tanzania, i alt ca. 6 millioner (1995). Læs mere i Den Store Danske Burundi (sprog
rundi, der er modersmål for alle landets indbyggere undtagen de 4000, der taler bantusproget hima. Læs mere om Burundis sprog. Religion Befolkningen er overvejende katolsk, ca. 60 % i 1992. Læs mere om religion i Burundi. Forfatning I 2004 vedtog parlamentet
rundi, der er modersmål for alle landets indbyggere undtagen de 4000, der taler bantusproget hima. Landets tre etniske grupper, hutu, tutsi og pygmæfolket twa, taler alle dialekter af rundi. Dette sprog og sproget rwanda, som tales i nabolandet af samme
rundi, kinyarwanda, shona, sotho, swahili, tswana, xhosa og zulu. Man antager, at bantusprogene for 2-3000 år siden kun taltes i grænselandet mellem Nigeria og Cameroun. Selve ordet bantu er flertal af muntu 'menneske', og distinktionen muntu/bantu findes i forskellige
rundi, opstod. Tutsiklanerne batare og bezi etablerede gennem 1600-tallet en række monarkier, og ved dannelsen af et organiseret fælles kongerige, Banyiginyariget, fik tutsierne en dominerende stilling under kong (mwami) Ntare Rushatsi (ca. 1675-1705). Tutsimonarkiets blomstringstid fandt sted under
rundi, som begge er bantusprog; den sociale organisation er baseret på afstamning i faderlinjen. Hutuerne kan spores tilbage til 1200-t., hvor de levede i løst strukturerede kongedømmer. Fra 1300-t. begyndte hyrdefolket tutsi at bosætte sig i området, og
rundi (ca. 6 millioner, 1995), der tales i især hhv. Rwanda og Burundi. Hertil kommer shona (ca. 8 millioner, 1995) i Zimbabwe, Zambia, Mozambique og Malawi, luba eller chiluba (ca. 7,8 millioner, 1991) i Den Demokratiske Republik Congo, kikuyu
(Dansk Biografisk Leksikon)
rundi om i landet. I projekterne tog han mere hensyn til moderne krav om rationel gartnerisk pleje og til sin egen opfattelse af kirkegårdenes æstetik end til hævdvundne skikke og nedarvede skønhedsidealer. Efter anden verdenskrig arbejdede han med problemerne om