runkelroe
er en dyrket varietet af underarten Beta vulgaris ssp. vulgaris i amarantfamilien. Runkelroer anvendes til foder. Læs mere i Den Store Danske bede bederoer
er en dyrket varietet af underarten Beta vulgaris ssp. vulgaris i amarantfamilien. Runkelroer anvendes til foder. Læs mere i Den Store Danske bede bederoer
runkelroer (Beta vulgaris ssp. vulgaris) soja (Glycine) solsikke (Helianthus) ærter (Pisum sativum). Anvendelse Grovfoder Grovfoder har et stort indhold af cellulose og andre kulhydrater. Her anvendes planten mere eller mindre uforarbejdet. Det kan bl.a. være: græs, der tørres til hø
runkelroe i tynde skiver, tørrede dem, pulveriserede produktet, ekstraherede med alkohol og lod væsken afkøle langsomt. Der udkrystalliseredes et stof, som besad alle sukkers egenskaber. I løbet af de følgende år blev Marggraf og andre kemikere overbeviste om, at "Marggrafs
runkelroer, fodersukkerroer og sukkerroer. Bederoer regnes for at være en underart af Beta vulgaris, sukkerroer anses af nogle som en særlig underart, B. v. saccharifera. Bederoer har en toårig livscyklus. Efter såning af frøet udvikles første år en plante med
Pektase, (af gr. pektos fast, stiv + -ase), et ferment i saften af runkelroer.
Roe, rodfrugt fra dyrkede former af alm. bede med en opsvulmet, næringsrig rodknold eller kimstængelknold, fx foderroe, sukkerroe og runkelroe.
runkelroe og sukkerroe. Brassica omfatter fx kålroe og turnips. I det første år af deres toårige livscyklus udvikler disse planter et opsvulmet ammeorgan, som er roen. Roen er hos fx runkel- og sukkerroe dannet af kimstængel og hovedrod. Hos kålroe
runkelroer, og flere lande iværksatte en kommerciel produktion. I løbet af 1800-t. kom roesukker til at dække en væsentlig del af verdens sukkerforbrug, omkring 1900 lidt over halvdelen, men i 1900-t. og frem, da sukkerhandelen i lange perioder
(Trap Danmark)
runkelroer mere almindelige på Sjælland. De dominerende kornsorter var rug og byg. Byernes industrier fulgte med, og mange forbedrede landbrugsredskaber så dagens lys såsom svingplove og svenskharver. Selv om der på Sjælland dyrkedes meget korn, vandt kvægbesætningerne også frem, og
(Dansk Biografisk Leksikon)
Runkelroer, 1928. 1929 efterfulgte han Lindhard som professor i landbrugets plantekultur og videreførte på en række områder dennes arbejde. I landbohøjskolens årsskrift 1931 og 1933 offentliggjorde P. nogle undersøgelser over plantebestanden i bederoemarkerne og studerede de følgende år især rødkløverens