rurer
er en gruppe af krebsdyr hørende til underklassen rankefødder.
er en gruppe af krebsdyr hørende til underklassen rankefødder.
Rur, (af no. rur, oldnord. hrúðr skorpe), et lille fastsiddende krebsdyr, som hører til rankefødderne.
Rurer (balaner) dækker med deres 1-2 cm brede, kegleformede hus af kalkplader sten og pæle i strandkanten og på lavt vand; nogle arter sidder på hvaler eller havskildpadder. Kalkplader i åbningen foroven kan lukkes så tæt, at rurer kan
rurer og langhalse til dafnier og krabber. Alligevel udgør krebsdyrene en velafgrænset gruppe, idet larveudviklingen hos fx rurer og snyltende former afslører deres rette tilhørsforhold. De er fortrinsvis havlevende, en del findes i ferskvand og andre på land. Der findes
rurer, orme og snegle lever på, i og ved hinanden. Han indførte termen biocoenose for "dette samfund af arter og individer, indbyrdes begrænset i antal og udvalgt under bestemte ydre livsbetingelser i et afgrænset område". Ti år senere beskrev den
Balaner, rurer, se rankefødder.
rurer på klipper. Oftest må indirekte metoder anvendes, hyppigst stikprøvemetoder, hvor der udtages et antal prøver af kendt størrelse (areal eller volumen) fra det samlede prøveareal. Denne fremgangsmåde egner sig kun til dyr, der er lidet bevægelige, fx jordbundsdyr. Vha
rurer og blåmuslinger. Keglesneglene (Conus), der lever i tropiske have, omfatter de giftigste snegle. De har nogle stærkt omdannede tænder, der i form og funktion minder om en harpun, og som er forbundet med en kraftig giftkirtel. Nogle keglesnegle er
rurer (små krebsdyr) giver dyret en mere spraglet fremtoning. Gråhvalen er den eneste nulevende repræsentant for gråhvalfamilien (Eschrichtidae), der har 2-5 bugfurer, og som mangler en veldefineret rygfinne. Gråhvalslægten og -familien, der er opkaldt efter den danske hvalforsker D.F
rurer, at den virker helt hvid, og lige under vandlinjen overtager blåmuslingerne pladsen. På moler og store sten langs kysterne ses disse to zoner tydeligt. Blåmuslingerne findes et stykke ned i zonen med blæretang og savtang, hvor den almindelige søstjerne