sædighed
Sædighed, den indbyrdes placering af blomstens blade. Se blomst.
Sædighed, den indbyrdes placering af blomstens blade. Se blomst.
Sædighed Blomstens forskellige bladtyper sidder på en akse, som benævnes blomsterbunden, receptaklet. I en undersædig, hypogyn, blomst er denne kort kuppelformet og udformet således, at bæger-, kron- og støvblade alle sidder placeret under frugtbladene. Er blomsterbunden derimod skive- eller krukkeformet
sædighed. De omgives af bægerlignende højblade, der gradvis går over i et større eller mindre antal farvede kronblade. Støvbladenes antal varierer også. Bestøvningen besørges af bier, humlebier, natsværmere eller flagermus. Frugten er oftest et bær. En lang række tilpasninger til
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
sædigheden, dvs. placeringen af blomsterblade og støvdragere over, omkring og under frugtknuden, varierede. Endnu er der ikke fundet blomsterplantefossiler fra Juratiden, men Else Marie Friis og hendes nærmeste samarbejdspartnere har argumenteret for, at de dækfrøede blomsterplanter må have eksisteret allerede