sædleder
Sædleder, ductus deferens, se kønsorganer.
Sædleder, ductus deferens, se kønsorganer.
sædleder. Hos dyr med indre befrugtning findes oftest et parringsorgan, hvormed sæden overføres til hunnen. Det kan være et selvstændigt organ, penis, som er i direkte forbindelse med sædlederens åbning, eller det kan være delvist omdannede kropslemmer som hos krebsdyr
sædleder. Kønsorganer, især ydre, kaldes undertiden genitalier. Se også formeringsorganer. Når befrugtningen sker uden for dyret som hos mange havlevende hvirvelløse dyr, er kønsvejene simple. Hos dyr med indre befrugtning kan til æggelederen være knyttet organer for opsamling og opbevaring
sædleder og sædblære (ductus ejaculatorius) udmunder i urinrørets bagvæg, omtrent midt i prostata. Prostatas kirtelvæv er indlejret i bindevæv og glat muskulatur, hvis sammentrækning under ejakulation udpresser sekretet gennem 20-30 små udførselsgange, der udmunder i urinrøret. Kirtlerne er opdelt
Vasektomi, (af nylat. vasectomia, af lat. vas 'kar' og gr. ektome 'udskæring'), afbrydelse af sædledernes forbindelse til testiklerne ved fjernelse af et stykke af hver sædleder, se sterilisation (mænd).
(Naturen i Danmark)
sædleder, og i værste fald blive de sterile (figur D). Man kalder disse forandringer imposex, eller pseudohermafroditisme, og graden af omdannelse kan bruges som indikator for, hvor stor TBT-forureningen er i et område. B. Forekomsten af imposex i rødkonk