søkalk
er et lag af kalk dannet af muslinge- og snegleskaller afsat på bunden af søer. Tidligere anvendtes søkalk til fremstilling af mergel.
er et lag af kalk dannet af muslinge- og snegleskaller afsat på bunden af søer. Tidligere anvendtes søkalk til fremstilling af mergel.
søkalk og kalkgytje. Herover følger 5 m kiselgytje (også kaldet diatomit eller kiselgur) med et stort indhold af mikroskopiske kiselalger. Ovenpå findes 10 m smeltevandsaflejringer og øverst et tyndt lag morænegrus, der er aflejret efter Eem-tiden. I graven er
(Trap Danmark)
søkalk i et søkompleks. Op gennem istiden Saale bredte gletsjerne sig igen og aflejrede moræneler, mens der i to korte, varmere perioder blev aflejret ler og kiselgur i søer. Der er ikke fundet aflejringer fra mellemistiden Eem, som efterfulgte Saale
(Trap Danmark)
søkalk og kalkgytje, hvorover der ligger et 5 m tykt lag af kiselgur. Kiselgur er det samme som diatomit og er en blanding af kiselalger (diatoméer) og ler eller silt. Lagene af kalk og kiselgur dækkes til sidst af et
(Naturen i Danmark)
søkalken ved Harreskov. Yngre kvartære aflejringer af usikker alder Det er tvivlsomt, om der findes danske marine aflejringer fra Cromer bortset fra i de dybeste dele af Nordsøen. Der har været en tendens til, at alle marine sedimenter, der er
(Naturen i Danmark)
søkalk efterfulgt af kiselalgegytje, synes den varmekrævende flora ikke at stemme overens med den, der kendes fra de nærliggende Holstein-søaflejringer eller søaflejringerne ved Wacken. Pollenstudier fra Trelde Næs viser, at det kolde klima efter mellemistiden blev afløst af en