søleopard
Søleoparden bliver op til 360 cm lang og kan veje 450 kg. Hunnen bliver større end hannen. Nyfødte er ca. 1 m lange og vejer 30 kg. Den forekommer ved Antarktis. Søleoparden lever bl.a. af blæksprutter, fisk og lyskrebs, men
Søleoparden bliver op til 360 cm lang og kan veje 450 kg. Hunnen bliver større end hannen. Nyfødte er ca. 1 m lange og vejer 30 kg. Den forekommer ved Antarktis. Søleoparden lever bl.a. af blæksprutter, fisk og lyskrebs, men
søleoparden (der primært jager pingviner), yngler næsten udelukkende i det antarktiske område. Mange hvaler besøger havet omkring Antarktis, især kaskelot, spækhugger, sydlig rethval, pukkelhval, blåhval samt visse andre bardehvaler. Stats- og folkeretlige forhold Territoriale krav på områder i Antarktis rejstes
søleoparder, søbjørne, pingviner og andre havfugle. Kaniner og mus er indslæbt med søfarende og har formeret sig stærkt. Kerguelen spillede en vis rolle i hvalfangertiden, hvor bl.a. kulforekomster blev udnyttet, og der er siden gjort forsøg med fårehold. Udnyttelse af
søleopard. Flerårig havis danner et såkaldt upside-down-samfund, hvor den største koncentration af isalger findes på undersiden af havisen. I Arktis kan isalgen Melosira arctica danne op til meterlange måtter. Også inde i selve havisen kan man finde hulrum