sømrokke
Sømrokken er en op til 120-130 cm lang, tornet rokke fra det østlige Atlanterhav. I Danmark kendes den især fra Nordsøen, Skagerrak og de dybere dele at Kattegat, hvorimod den optræder mere sporadisk længere inde i de danske farvande
Sømrokken er en op til 120-130 cm lang, tornet rokke fra det østlige Atlanterhav. I Danmark kendes den især fra Nordsøen, Skagerrak og de dybere dele at Kattegat, hvorimod den optræder mere sporadisk længere inde i de danske farvande
ca. 48 timers ›modning‹. Ligesom magre benfisk (fx torskefisk) opmagasinerer de fedtstof i leveren, ikke i kødet. Bruskfisk fra danske farvande af gastronomisk interesse er sildehaj og pighaj samt sømrokke, tærbe og skade. Læs mere i Den Store Danske fisk
sømrokke, tærbe og ørnerokke. Gastronomi Af kulinarisk betydning i Europa er kun finnerne (»vingerne«) af enkelte medlemmer af rajidae, familien af ægte rokker. Kødet er blødt, men trækker sig sammen og bliver mere fast ved tilberedning. Rokkevinger egner sig især
af Nordatlanten. Den er en af de almindeligste rokker i danske farvande. Den liver på bunden i dybder på 30-1.000 m. Tærben kan kendes fra den lignende sømrokke på de riflede hudtænder. Læs mere i Den Store Danske rokker
(Naturen i Danmark)
Sømrokke, Raja clavata Sømrokken (figur 12-68) er stumpsnudet – dvs. at snudevinklen er mere end 90°. Som navnet antyder, er ryggen dækket af sømlignende pigge. Den bliver op til 80 cm lang. Udbredelsesområdet strækker sig fra det nordligste Norge til
(Naturen i Danmark)
sømrokke gået tilbage. Skaden kan opnå en vægt på over 100 kg og er den største af Nordsøens rokkearter. Skaden bliver først kønsmoden, når den er elleve år gammel, og lægger derefter sandsynligvis kun 40 æg om året. I den