sømus
er et andet navn for søpindsvinet Brissopsis lyrifera. Læs mere i Den Store Danske søpindsvin havdyresamfund
er et andet navn for søpindsvinet Brissopsis lyrifera. Læs mere i Den Store Danske søpindsvin havdyresamfund
sømus – en art af søpindsvin. Amphiura-samfundet – også kaldet blødbunds-samfundet. Dette samfund findes fra 15-20 m's dybde ud til over 100 m's dybde i Kattegat, den nordligste del af Øresund, Skagerrak og ud i Nordsøen. Det
sømus (Brissopsis lyrifera). Levested og formering Søpindsvin findes fra tidevandszonen til ca. 4.000 m dybde. De regulære søpindsvin lever almindeligvis på hårdt substrat, hvor de græsser alger og smådyr. Modsat lever de irregulære søpindsvin på blød bund, ofte mere eller
(Naturen i Danmark)
sømus kan også være talrige. Ofte findes per m2 mere end 10 voksne individer af almindelig sømus og mere end 5 individer af stor sømus. Selv om slangestjernerne dominerer hvad angår antallet, så vejer sømusene mere. Deres levende vægt kan
(Naturen i Danmark)
sømusene, især stor sømus, er hyppige, kan de veje over 100 g per m2 eller lige så meget som børsteormene og muslingerne tilsammen. Den store rødgule søfjer funiculina (Funiculina quadrangularis, figur A) stikker 1-1,5 m op over bunden
(Trap Danmark)
sømus og talrige gravegange fra orme og krebsdyr. Der har af og til været perioder med iltsvind, hvilket ses af lag med mange konkretioner, der ofte indeholder krabber. Det samme ses ved iltsvind i Kattegat i dag, hvor krabber kan
(Naturen i Danmark)
sømus og krabber. En vis form for liv har der altså været på den iltfattige havbund. Selv om Hodde Formationen sjældent er over 12 m tyk, spænder den i tid over en stor del af Midt Miocæn. Årsagen til dette
(Naturen i Danmark)
sømusen Echinocardium cordatum (D). Målestok 0,5 mm. A og B efter Newell & Newell, 1963; C og D efter Thorson, 1946. Vejviser Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Pighuder
(Naturen i Danmark)
sømus (Echinocardium cordatum), der lever nedgravet i bunden. Den æder overvejende usorteret bundmateriale, men kan supplere føden med detritus og smådyr fra sedimentets overflade (figur 8-21, 8-23). Vejviser Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene