søpølser
Søpølserne er en klasse af pighuder med ca. 500 nulevende arter. De er næsten cylindriske med en krone af grenede tentakler i forenden. Langt de fleste bliver 10-30 cm, men enkelte arter kan dog blive op til 1 m
Søpølserne er en klasse af pighuder med ca. 500 nulevende arter. De er næsten cylindriske med en krone af grenede tentakler i forenden. Langt de fleste bliver 10-30 cm, men enkelte arter kan dog blive op til 1 m
søpølser (Holothurioidea) og søliljer (Crinoidea). Bygningstræk Pighuder har et indvendigt skelet bestående af mange små kalkplader dækket af blødt væv. Hver skeletplade består tilsyneladende af en enkelt krystal af magnesiumholdig calcit. Skeletpladerne kan danne en sammenhængende skal som hos søpindsvin
søpølser, især på de største dybder, desuden søstjerner og slangestjerner. Søstjernerne sluger mudder med dets indhold af bakterier og smådyr, mens slangestjernerne, som kan optræde i store antal, mest er ådselædere. Blandt krebsdyrene tiltrækkes store (op til 30 cm), ådselædende
søpølse, som bliver op til 15 cm lang. Undersiden danner en sål til fasthæftning; oversiden er dækket af skæl. For- og bagende er bukket opad, så dyret kan minde om en rugende høne. Den har hvide til orange, fjerformede tentakler
søpølser er mest almindelige, men også søanemoner forekommer. Det intensive fiskeri i dele af Stillehavet har i de seneste år ført til oprettelsen af marine naturreservater, hvor fiskeri og indsamling er forbudt, fx Great Barrier Reef. Man har desuden forsøgt
søpølser. Oprindelige australiere rejste med bådene tilbage til Makassar på Sulawesi. Denne trafik har været med til at bryde med forståelsen af oprindelige australiere som isolerede folk. Havet rummer store fiskebestande, hvilket har medført en del illegalt fiskeri. Læs mere
søpølser ved nordkysten. Kineserne har muligvis selv fundet vej til Australien i 1400-tallet, og oprindelige australiere på Cape York-halvøen og i Torresstrædet har en meget lang kontakthistorie med Ny Guinea. Læs mere i Den Store Danske Læs videre
søpølse; bêche forfranskning af eng. oprindelse, fr. biche de mer, port. bicho do mar; biche, bicho af lat. bestulus, diminutiv af bestia dyr af enhver art; mer, mar af lat. mare hav), et blandingssprog af engelsk og polynesisk, som tales
søpølser og vandmænd, stuver katte, steger hunde og rister slanger. Basisføden er i syden ris, der bruges kogt, sjældnere stegt, som nudler og som mel til boller og pasta. Nordens afgrøder er soja og hvede, som bruges til uhævet brød
søpølser. Haploops-samfundet – også kaldet tangloppe-samfundet. Det er opkaldt efter den rørboende tangloppe Haploops tubicola. Haploops-samfundet findes kun i det sydøstligste hjørne af Kattegat og lidt ned i Øresund. Maldane-samfundet – også kaldet Skagerrak-samfundet. Dette samfund er