søpunge
Søpunge er marine filtratorer, der findes overalt i havet; de er fæstnet til klipper, sten og alger eller lever nedgravet i sand og mudder. De optræder enten som 1-12 cm store enkeltindivider eller danner ved ukønnet formering kolonier med
Søpunge er marine filtratorer, der findes overalt i havet; de er fæstnet til klipper, sten og alger eller lever nedgravet i sand og mudder. De optræder enten som 1-12 cm store enkeltindivider eller danner ved ukønnet formering kolonier med
(Naturen i Danmark)
Søpungene er suspensionsædere og, som mange andre fastsiddende dyregrupper, hermafroditter. Da de haletudselignende larver ofte sætter sig fast nær de voksne eller nær hinanden, kan de optræde i tætte klumper. De fleste søpunge overvintrer som små individer og vokser sig
søpunge. Alle arter er marine. Slægtskabet med de øvrige chordater viser sig ved, at sækdyr enten som larver eller voksne er i besiddelse af en rygstreng (chorda), en rørformet rygmarv, et svælg gennemboret af gællespalter (gællesæk) og et hjerte, der
nyt hus gendannes på få minutter. Appendicularier ligner anatomisk larverne af de beslægtede søpunge og kaldes undertiden "halesøpunge". De betragtes som neotene former, dvs. larver, som har opnået kønsmodenhed (se neoteni), og som i Prækambrium udvikledes fra fastsiddende, søpunglignende organismer.
Ascidier, se søpunge.
søpunge på hårdt underlag, men i dybhavet lever de på den bløde bund og er ofte stilkede. Makrofaunaen af dyr på omkring 1 cm er rigere på arter og individer end tidligere antaget. Helt dominerende, som på lavt vand, er
søpunge samt fladorme, er tvekønnede, hermafroditter, med produktion af både æg- og sædceller i det samme individ. Sådanne dyr kan gensidigt befrugte hinanden, hvilket fx kan øge det reproduktive "udbytte" ved de forholdsvis sjældne møder mellem lidet mobile dyr. Hos
søpunge og strandsnegle er almindelige på algerne, mens rejer, tanglus og fisk som havkarusse og tangspræl svømmer i tangbuskadserne. På lidt dybere vand (ca. 2-10 m) dominerer havskræpper, og endnu længere nede (10-25 m) kan kun rødalger klare
søpung nu meget almindelig i Limfjorden, efter at den i 1950'erne kom med skibe til Den Engelske Kanal. Der er sket forbedringer som følge af den målrettede indsats. I den åbne Nordsø faldt koncentrationen af det radioaktive cæsium-137 fra
søpunge findes vanadium i høje koncentrationer i specielle blodceller, ligesom der er store mængder vanadium i fluesvamp. Historie I 1801 undersøgte A.M. del Rio et mørkt mineral fra Zimapán i Mexico og opdagede, at det havde helt andre egenskaber end