særforsorg
Særforsorg, ældre betegnelse for handicapforsorg.
Særforsorg, ældre betegnelse for handicapforsorg.
Særforsorgen under kommunernes ansvar Instituttet ændrede i 1958 navn til Statens Institut for Blinde og Svagsynede og flyttede i 1968 til nye bygninger i Hellerup. Ansvaret for særforsorgen blev i 1980 overdraget til amtskommuner og kommuner, hvilket betød at blindeinstituttet
særforsorg, og det blev fastsat, at staten skulle have ansvaret for og bære udgifterne til hjælp til personer med særligt alvorlige og oftest varige handicap: såkaldte sindssyge, åndssvage, epileptikere, vanføre, talelidende, blinde og døve. For næsten alle disse grupper var
særforsorg), mens de "dovne" fortjente en opsang. Problemet var bare, hvordan man på en objektiv måde kunne sondre mellem de to grupper af børn. Denne opgave blev overdraget Binet og psykiateren Théodore Simon (1873-1961), og i 1905 forelå resultatet
særforsorgen blev udlagt fra staten til amterne. Ved strukturreformen i 2007 blev ansvaret for det meste af den vidtgående specialundervisning overdraget til kommunerne. Ved inklusionsreformen i 2012 blev undervisningsdifferentieringsprincippet yderligere aktuelt, fordi større spredning i elevforudsætningerne inden for klassens rammer
særforsorgen til amter og kommuner. 1987 Ny gymnasielov; større frihed til eleverne i valg af fag. 1989 Ændring af folkeskolelovens styrelsesregler: Skolebestyrelser afløser skolenævn, og skolekommission, fælleslærerråd og amtsskolekonsulenter afskaffes. 1993 Ny folkeskolelov gennemfører den udelte folkeskole; som styringsredskab indføres
særforsorgens udlægning til amter og kommuner i 1980 kom også den vidtgående specialundervisning ind i folkeskolen. Undervisningsdifferentiering blev indført i folkeskolen med 1993-loven, hvor den afløste den tidligere elevdifferentiering. Det blev dermed et krav, at undervisningen skal tage udgangspunkt
ved udlægningen af særforsorgen til kommunerne, se Det Kongelige Blindeinstitut. IBOS er Danmarks Nationale Kompetence- og Rehabiliteringscenter for unge og voksne med synsnedsættelse og tilbyder bl.a. rådgivning, udredning, bo-træning, beskyttet beskæftigelse og uddannelse for personer med synsnedsættelse eller blindhed.
særforsorg og gymnasieskoler udlagt fra staten til amtskommunerne. Kommunerne fik vækst i deres traditionelle opgaver, fx inden for daginstitutionsområdet, og fik nye opgaver, bl.a. vedrørende miljø og erhvervsfremme. Endvidere foregik der en udvikling af opgaverne på det specialiserede sociale område
særforsorg, døgninstitutioner for handicappede, gymnasieskoler, miljøtilsyn og regionsplanlægning. Kommunalfuldmagtsopgaver. Ud over de opgaver, der er beskrevet i lovgivningen, kan primærkommuner og amtskommuner gennem den såkaldte kommunalfuldmagt varetage en række traditionelt bestemte opgaver vedrørende opfyldelse af almene behov i lokalsamfundet. Hvilke