led – sætningsled
Led, sætningsled, grammatisk betegnelse for ord eller ordgruppe, der udfylder en funktion i sætningen som subjekt, objekt, verbal mv. Se grammatik, syntagme og syntaks.
Led, sætningsled, grammatisk betegnelse for ord eller ordgruppe, der udfylder en funktion i sætningen som subjekt, objekt, verbal mv. Se grammatik, syntagme og syntaks.
sætningsled til sig og derved danne sætninger. Begrebet er oprindelig lånt fra kemi af L. Tesnière, der introducerede valensgrammatikken. Et sprogs verber kan således klassificeres efter, hvor mange og hvilke sætningsled eller aktanter de forbindes med. Der skelnes mellem monovalente
sætningsled, fx subjekt eller objekt, samt ordets opslagsform i ordbøger. Status annexus betegner det underordnede sætningsled, fx genitiviske bestemmelser og styrelsen i præpositionsforbindelser, men benyttes også om subjektet, når dette er efterstillet verbet. Status er således også bestemt af navneordets
sætningsled af ét ord. Men et led kan være adskilligt længere. Fx kan desværre udskiftes med det omfangsrige adverbial på grund af uforudsete vanskeligheder, og brevet kan ombyttes med de en uge forinden bestilte brochurer, uden at dette ændrer sætningsskemaet
sætningsled, f.eks. subjekt, objekt, verbal, men mange af Jordens sprog har ikke de samme ordklasser og de samme sætningsled. Alligevel synes der at være visse svagere universelle ligheder, f.eks. mht. skelnen mellem dels substantiver, dels verber og adjektiver. Deskriptiv og
sætningsled indikeres ved hjælp af ordstilling samt de såkaldte grammatiske ‘partikler’ – små ord, der følger det ord eller sætningsled, de modificerer. Nogle partikler har en funktion ikke ulig kasus på europæiske sprog; fx markerer o を direkte objekt (som akkusativ
sætningsled, der er tættest knyttet til transitive verber. Objekt og subjekt udgør de centrale sætningsled eller aktanter. Mens subjektet sammen med verbet udgør den sætningsdannende funktion, indgår objektet i tæt forbindelse med det transitive verbum og præciserer dets indhold, jf
sætningsled, der sammen med et verbal kan danne en sætning, fx Peter i Peter arbejder. Subjektet betegner ofte den, der udfører den handling, som udtrykkes i verbalet, og repræsenterer den semantiske rolle agent. Sammen med objektet udgør subjektet de centrale
sætningsled, der bruges uden formelt markeret tilknytning til resten af sætningen, fx drikkepenge iberegnet i sætningen: Det beløb sig til kr. 978,00, drikkepenge iberegnet. En absolut konstruktion fungerer adverbielt i den overordnede sætning, har typisk sætningslignende opbygning, men indledes
Adverbial, (opr. adj, af lat. adverbialis som hører til et adverbium), adverbielt sætningsled; biled.