sømærke
Sømærke, forankret eller faststående identificerbart mærke til vejledning for skibsfarten, se farvandsafmærkning.
Sømærke, forankret eller faststående identificerbart mærke til vejledning for skibsfarten, se farvandsafmærkning.
Klokketønde, forankret, flydende sømærke, som er udstyret med en klokke, der gør det muligt at lokalisere sømærket i mørke og tåge. Se også farvandsafmærkning.
sømærker samt evt. af vanddybden; astronomisk navigation, dvs. navigation baseret på iagttagelse og måling af Solen og andre himmellegemer, hvilket kan give kompasretningen og mulighed for at beregne bredde og længde; og endelig elektronisk navigation, dvs. navigation baseret på radiobølger
rummer foruden servicefunktioner bl.a. metalindustri og håndværksvirksomheder. Als har mange velbevarede bindingsværkshuse, et gadekær, Flouen, en springvandsplads og en gammel kro. Den anseelige romanske Als Kirke, beliggende på en bakketop mod Kattegat, har i århundreder fungeret som sømærke for skibsfarten.
alterbord er et ombygget epitafium. Også i slutningen af 1700-t. blev kirken ombygget. Kirken ligger højt i landskabet og har igennem tiderne tjent som sømærke for skibstrafikken. Eksterne links Als Sogn på sogn.dk Se kort, fotos m.m. på www.korttilkirken.dk
Anduvning, sidste del af en sørejse, som — fra et vist punkt ud for destinationen med sikker landkending — normalt foregår i afmærket sejlløb. Punktet er ofte lodsstation og sædvanligvis afmærket med sømærke eller fyr.
En båke er et sømærke af stål eller træ og malet i stærke farver. Båken anbringes på eller nær land i befærdede farvande og kan være udstyret med fyr eller radiosender. Læs mere i Den Store Danske farvandsafmærkning
sømærke. Tårnrummet er forbundet med skibet via en spids bue, og på de andre vægge er der spidsbuede spareblændinger, dvs. nicher, som man har indbygget for at spare på byggematerialet ved tårnets opførelse. Øverst har tårnet et pyramideformet spir. Kirkens
sømærke, da den ligger på toppen af en bakke. Kirkegården Kirkegården har bevaret gamle skel mod syd, vest og nord, hvor den grænser op mod præstegården. Den er senere udvidet mod øst. De ældste, senmiddelalderlige dele af murene omkring kirkegården
sømærker brugt til vejledning for søfarten. I begyndelsen var der tale om primitive bål, men snart opførtes egentlige fyrtårne, og i oldtiden fandtes der en snes stykker i Middelhavet samt et par på den iberiske Atlanterhavskyst og i Den Engelske