sagn
Sagn, kort, især mundtligt overleveret beretning. I vore dage har begrebet sagn fået et præg af usandfærdighed og betegner i daglig tale en beretning fra tidligere tider, som man ikke ganske kan fæste lid til. Der skelnes i moderne sprogbrug
Sagn, kort, især mundtligt overleveret beretning. I vore dage har begrebet sagn fået et præg af usandfærdighed og betegner i daglig tale en beretning fra tidligere tider, som man ikke ganske kan fæste lid til. Der skelnes i moderne sprogbrug
(Symbolleksikon)
Sagn, (gammeldansk: beretning), kort, mundtlig overleveret fortælling, med tilknytning til bestemt lokalitet eller begivenhed. Af fortælleren og tilhørerne opfattes et sagn som autentisk, men det rummer en række overnaturlige elementer. Mange sagn er forklaringer (ophavssagn eller ætiologier) på fx naturfænomener
(Nordisk Mytologi)
Sagn, prosafortælling med overnaturlige træk; en genre med stor udbredelse i den folkelige overlevering. Det gamle danske ord "sagn" betyder helt neutralt "beretning". Sagnet kan afgrænses dels i forhold til myten, dels i forhold til (folke)eventyret. Som myten er
(Trap Danmark)
sagnene handler enten om skatte, der skal være gemt i gravhøjene, eller om højenes "beboere" (kæmper eller nisser), der undertiden giver sig til kende ved lys eller lyde. Andre høje har fået navn efter en konge, der ifølge sagnet skal
sagn". Forskellen var, at man kun kunne gøre rede for slægtskabet til de nyere fortællingers hovedpersoner. Desuden kunne de genfortælles mere frit end de gamle, hvis værdifulde viden fra forfædrene ikke måtte forvanskes og dermed gå tabt. Ligheden mellem en
Find-sagnet, se sagn.
sagnene, Om Karl den Store og hans riddere begyndte der allerede hurtigt efter kejserens død 814 at dannes sagn og legender. Karls status af idealskikkelse i den vesteuropæiske kristenhed som kriger, politiker, martyr og helgen bevirkede, at denne litteratur voksede
sagn og anden fortælletradition, folkeviser og visetradition i øvrigt, sanglege, rim og remser, gåder og ordsprog samt folkemusik og folkedans. Første gang man møder ordet folkeminder, er i P. Wieselgrens Sveriges sköna Litteratur II (Lund 1834), hvor en folkevise kaldes
Sagnet stammer fra minyerne i det sydlige Thessalien, men har fået mange tildigtninger, senest i Milet, hvis kolonier langs Sortehavets kyst har inspireret til den kendte form af sagnet, som foregår i Kolchis. Jasons onde farbror Pelias havde krævet Det
Sagnet om Romulus og Remus Sagnet lyder i sin klassiske form: Før Roms grundlæggelse herskede kong Numitor i byen Alba Longa. Han havde en datter, Rhea Silvia (i nogle versioner Ilia), som kongens onde bror Amulius gjorde til vestalinde efter