sakramental
Sakramental, (af lat.), vedr. sakramenterne; hellig; højtidelig.
Sakramental, (af lat.), vedr. sakramenterne; hellig; højtidelig.
Sakramental velsignelse, (1. ord af lat. sacramentum, se sakramenter), katolsk andagt fra ca. 1500, i hvilken man bekender troen på Kristi realpræsens under brødets skikkelse også efter eukaristien (messen). Brødet, en hostie, opbevares derpå i tabernaklet, hvorfra præsten kan hente
sakramentale realisme, der går tilbage til Ambrosius i 300-tallet, og en undertrykkelse af den sakramentale symbolisme, især repræsenteret af Augustin, for hvem brødet og vinen er et billede på Kristi legeme og blod. Der er ifølge Augustin en analogi
sakramentale og juridiske indbyrdes fællesskab. Langt størstedelen af disse lokalkirker tilhører den latinske ritus med fælles liturgi (der oftest fejres på folkesprogene) og kirkeret (Codex juris canonici (1983)). En række østkirker (unerede kirker), fx i Polen og Ukraine, har deres
sakramentale og sanselige drama. Hans særlige poetiske teologi blev videre udfoldet i bl.a. Solens fødsel : seks tekster om kristendommens hemmeligheder (1998) og Skrevet af Helligånden – poetisk bibellæsning (2005, 2007). Syntese af litteratur og kristendom I 2009 udkom Kristendommens retorik: den
sakramentale handlinger. Primitive forestillinger og dyb menneskekundskab synes at ligge lige ved siden af hinanden hos gnostikerne. De store forskelle mellem de enkelte mytiske beretninger forklares med henvisninger til ophavsmændene og de forskellige skoler eller sekter, heriblandt Valentinos, den betydeligste
Henrik Reuterdahl, 1795-1870, svensk teolog og kirkehistoriker, fra 1856 ærkebiskop. Han betonede videnskabelighed, brugte kildekritisk metode og stod som kirkeminister 1852-55 bag "sakramentalloven" imod de frie vækkelsesbevægelser. Reuterdahl var medlem af Riksdagen og Svenska Akademien.
firmelse og præste- og bispevielse (den apostolske succession). De protestantiske kirker deler ikke det katolske syn på ritens sakramentale kraft, men har bevaret den som et tegn, der ledsager forbøn og velsignelse. Læs mere i Den Store Danske kirkeritual religion
sakramental autoritet, og klostrenes abbeder, der varetog administrationen og relationen til det omgivende samfund og de verdslige magter. Abbederne behøvede ikke selv at være præsteviede. Da de ofte stod i et nært familieforhold til den lokale konge eller det lokale
sakramentale nærvær (realpræsens) i eukaristien. Kristi legemsfest (tysk Fronleichnam) blev indført lokalt i bispedømmet Lüttich (Liège) i 1246 og i 1264 udstrakt til hele den katolske kirke. Festen slog gradvis igennem og skylder bl.a. sin popularitet, at man begyndte at