salomonisk
Salomonisk, (efter Bibelens kong Salomo, der afgør hvilken af to skøger, der er mor til et nyfødt barn (1. Kongebog 3,16-28)), vis og retfærdig som kong Salomo.
Salomonisk, (efter Bibelens kong Salomo, der afgør hvilken af to skøger, der er mor til et nyfødt barn (1. Kongebog 3,16-28)), vis og retfærdig som kong Salomo.
sig ved at bede om, at barnet skal skånes og gives til den anden. Salomon eksekverer sin salomoniske dom ved at tilkende barnet den bønfaldende mor. Særlig kendt er P.P. Rubens' maleri Salomons dom (ca. 1617, Statens Museum for Kunst).
salomoniske tradition med dæmonfortegnelser, trylleformler og magiske segl eller pentakler med hemmelighedsfulde karakterer lever videre i flere skikkelser. Et skrift med den gådefulde titel Lemegeton ordner stoffet i fem bøger. En af dem tilskrives apostlen Paulus, men hele det omfattende
salomonisk afgørelse i 1997 fastholdt status quo. Det har været på tale at sammenlægge de tre regioner til én administrativ enhed, men det skete ikke i forbindelse med præsident Putins udnævnelse af en ny guvernør for Tjumenregionen i november 2005. Den
(Trap Danmark)
salomoniske løsning på valget mellem Kalundborg og Slagelse gives af dyrlægen: »Jeg vil godt stemme mig ind i Kalundborg og lykkeligt slide Slagelses gader tynde«. Videre læsning Læs mere om kultur i Kalundborg Kommune Læs også om Dialekt i Kalundborg
(Dansk Biografisk Leksikon)
salomonisk formulering. I smigrende vendinger accepterede han kejserens handling som Gud velbehagelig, men således at Ludvig havde gjort A. til biskop, ikke ærkebiskop i Hamburg som han nu ophøjede fra bispesæde til ærkesæde. Samtidig tildelte han A. pallium som tegn
(Symbolleksikon)
at barnet skal hugges over; netop herved vises det, hvem der er moderen: Hun beder om, at barnet skal få lov at leve. Herfra stammer udtrykket “salomonisk” om at tilgodese begge parter, at være retfærdig og klog. Se også vismand.
(Symbolleksikon)
salomonisk dom”, da to kvinder begge gjorde krav på, at et barn var deres, 1. Kongebog 3, 16ff). Også andre religioner har tekster af visdomslitterær karakter og skikkelser, hvis livsvisdom er evident, fx kan nævnes Buddha, Kong Fuzi og Zhuang