sarkasme
Sarkasme, (gr. sarkasmos, af sarkazein rive i kød), bidende hån; ironisk, spottende bemærkning.
Sarkasme, (gr. sarkasmos, af sarkazein rive i kød), bidende hån; ironisk, spottende bemærkning.
sarkasme. Forstærkningen af én slags handlinger udbredes til andre handlinger, der har noget centralt til fælles med den første. Dette kaldes generalisering. For det fjerde generaliseres også stimuli, således at aggression kan udløses af personer eller situationer, der opleves som
sarkasme, retoriske spørgsmål mv. Indholdsmæssigt sondres der skarpt mellem skæbnens tilskikkelser (liv og død, social placering mv.), som er "ligegyldige", og det, der er op til den enkelte selv (hans "valg", som giver ham frihed: selve holdningen til alt ydre
sarkasme. I Fernando Arrabals særdeles omfattende dramatiske produktion, der undertiden associeres med det absurde teater, er hans begreb "det paniske teater" centralt. Som ordet panisk antyder (af gr. pan 'alt') tilstræber Arrabal et teater, hvor alt menneskeligt rummes, også det
sarkasme og nærhed til talesproget virkede som en befrielse og var et stilistisk forbillede langt ind i 1900-t. Multatuli var dermed en forløber for 1880'ernes endelige opgør med "digterpræsterne". For denne 1880'er-generations lyrikere, De Tachtigers, var
sarkasme kritiserede Belloc Englands rolle i Boerkrigen, kapitalismens ukristelighed og liberalismens vederstyggelighed. The Path to Rome (1902) er en af de bedste af hans mange rejsebøger. Desuden tæller hans produktion historiske værker, essays, biografier og oversættelser. Bellocs senromantiske digte blev
sarkasme visualiseres det svenske forbrugersamfunds absurditeter i fotobøger som gennembrudsværket Landet utom sig (1993) samt Home (2002). Sammen med den æstetisk kølige tematisering af internationale kontormiljøer i Kontor (2002) udgør de en trilogi, præget af sublim farvebeherskelse og sans for
sarkasme m.m. eller blot fremkomme som reaktion på at blive kildet. Latter består af en række komponenter såsom udvidelse af munden og optrukne mundvige (hvilket også karakteriserer smilet), åbning af munden og blottelse af tænderne (tillige betegnende for fnis, grin
sarkasme og iskold kritik. Den nye form har forvirret kritikere og læsere og delt vandene mellem dem, der har taget positivt imod civilisationskritikken, og dem, der har stillet sig skeptisk over for et indhold, der i politisk og moralsk henseende
sarkasme, men ofte også lamenterende selvmedlidenhed. Sine tanker udtrykte han i de syv bind Ideën (1862-77). De 1282 nummererede "idéer" spænder vidt, fra aforismer ("Måske er intet helt sandt og ikke engang det") lige til en hel roman og