satemsprog
er en østlig gruppe af indoeuropæiske sprog omfattende albansk, armensk, baltoslavisk og indoiransk. Se kentum- og satemsprog.
er en østlig gruppe af indoeuropæiske sprog omfattende albansk, armensk, baltoslavisk og indoiransk. Se kentum- og satemsprog.
satemsprog som albansk, armensk, baltoslavisk og indoiransk blev yderligere palataliseret og i visse tilfælde endda udviklet til sibilanter; således er det palatale k̂ i indoeuropæisk *k̂m̥tóm '100' blevet til hhv. latin k- og avestisk s-. Opdagelsen af især kentumsproget tokharisk
satemsprog, idet indoeuropæisk palatalt k̂ er blevet til en sibilant (se kentum- og satemsprog). Ordforråd Overensstemmelsen i ordforråd mellem de indoariske og de iranske oldsprog er så stor, at hele vers fra de iranske Avestatekster ord for ord kan omsættes
satemsprog som indoiransk og baltoslavisk, jf. fx sanskrit śatám, litauisk šim̃tas. Andre fællestræk med fjernereliggende indoeuropæiske sprog er bl.a. r som mediopassiv- og deponentmarkør, jf. tokharisk B yāmtär 'han laver', oskisk uincter 'han overbevises', oldirsk labrithir 'han taler', hittitisk artari
satemsprog, hvori de oprindelige indoeuropæiske k-lyde er blevet til s eller ts. Et særligt lighedspunkt med græsk og frygisk er udviklingen af vokaler (protetiske vokaler) dér, hvor indoeuropæisk havde såkaldte laryngaler. Et eksempel ses i armensk astł over for
satemsprog. Klusilerne er ordnet efter stemthed og aspiration; af frikativerne er h1 og h2 ustemte og aspirerede, h3 er stemt og uaspireret, og s er ustemt og uaspireret. Alle øvrige lyde er stemte og uaspirerede. Konsonanterne m, n, l, r
nostratisk; bestræbelserne er dog problematiske, bl.a. fordi de andre sprogætter er udforsket i langt ringere grad end indoeuropæisk, især mht. rekonstruktion af grundformer. Læs mere i Den Store Danske det indoeuropæiske grundsprog indoeuropæere kentum- og satemsprog jafetiske sprog germanske sprog