satrapi
Satrapi, statholderembede. Se satrap.
Satrapi, statholderembede. Se satrap.
Satrapi er en iransk-fransk forfatter, instruktør og skuespiller, der i år 2000 brød igennem internationalt med en grafisk roman, Persepolis, om sin barndom under og efter den iranske, islamiske revolution. Satrapi voksede op i en politisk bevidst familie i
satrapier. Især i Baktrien og Sogdiana (329-327 f.v.t.) mødte han større modstand end før, i form af både guerillakrigsførelse og den brændte jords taktik. Et makedonsk hærkorps blev udslettet i 328 f.v.t., men Alexander svarede igen med samme mønt
Satrapi, 2000) og Bedemandens datter: en tragikomisk familiehistorie (Alison Bechdel, 2006) understregede formatets æstetiske muligheder og ikke mindst dets markedspotentiale. I Danmark har formatet også vundet indpas med værker som Gavrilo Princip af Henrik Rehr (2014) og Fuglemanden af Sarah
satrapier blev ledet af indfødte høvdinge. Organisationen af riget var pyramidalsk. Den almindelige befolkning nød godt af personlig frihed, idet arbejdskraften hovedsagelig var fri, selvom der også fandtes slaver. Kvinderne deltog i arbejdslivet og kunne endda være formænd for sjak
Søforbund. I 395 f.Kr. blev Karien et selvstyrende satrapi i Perserriget. Indtil Alexander den Stores erobring af Lilleasien i 334 f.Kr. blev satrapiet regeret af et karisk kongehus, hekatomniderne, og under Mausolos (377-353 f.Kr.) blev hele regionen gennemgribende helleniseret.
satrapi. I 330-328 f.Kr. blev landet erobret af Alexander den Store og blev efter hans død en del af Seleukideriget. I 256 f.Kr. gjorde Diodotos 1. Baktrien til et uafhængigt kongerige og grundlagde det dynasti af græsk-baktriske konger
satrapier, som imidlertid fra 306-305 f.Kr. blev reelt selvstændige riger. Egypten var allerede før Alexanders død tilfaldet hans ældste og mest betroede general, Ptolemaios, søn af Lagos og senere med kongenavnet Ptolemaios Soter ('Frelseren'). Efter ham fulgte 12 konger
satrapi, der var delt i mindre enheder under hver sin guvernør. Det persiske herredømme sluttede med Alexander den Stores erobring af Levanten omkring 330 f.Kr. Efter hans død i 323 f.Kr. blev Jordan først behersket af ptolemæerne i Egypten. Nabatæerne
satrapi i Perserriget. I hellenistisk tid blev den nordlige del udskilt som et særligt rige med navnet Pontos. Resten af Kappadokien var en overgang et selvstændigt kongerige, ellers underlagt seleukiderne. Området, som længe havde været Roms allierede og vasalstat, blev