scenisk
Scenisk, (se scene), hørende til scenen el. scenekunsten.
Scenisk, (se scene), hørende til scenen el. scenekunsten.
sceniske orkestrering til et stemningsmættet hele. Konstantin Stanislavskij udviklede i begyndelsen af 1900-tallet i Rusland principper for skuespillernes arbejde med det autentiske udtryk. Denne uhørte sceniske illusionsvirkning hang også sammen med tekniske landvindinger, især inden for lys. Det var
sceniske dans udkrystalliserede en særlig musikalsk genre, der kun rigtig forstås i sin sammenhæng: At den er skabt til at tjene balletten i dens dramatiske og koreografiske funktion. Balletmusik er scenemusik, der løsrevet fra det sceniske kan virke usammenhængende. Den
sceniske figurer og musikalsk-koreografisk spil i rummet. Med et mimisk-gestisk sprog, scenisk minimalisme, stumfilminspireret komik, tysk folkemusik og ironisk patos blev han en overraskende fornyer af det sceniske sprog i 1990'erne. I årene 2001-04 var Christoph
sceniske dans er stærkt afhængig af den ledsagende musik/lydkulisse og forestillingens øvrige sceniske udtryksmidler. Fra 1800-t.s malede scenografiske rum har den neoklassiske balletscenografi fra 1900-t. stræbt mod det abstrakte rum, kun skabt af lys og farver, former og
sceniske værker; hovedvægten af sit virke inden for denne genre lagde han dog i Paris. Her virkede også Luigi Cherubini både som operakomponist og som direktør for konservatoriet. Rossinis vigtigste efterfølgere i Italien var Gaetano Donizetti og Vincenzo Bellini, hvis
scenisk handling. Således falder mysteriespil, opera, syngespil, vaudeville, operette og musical indenfor, mens andre falder udenfor, fx oratorium og episke koncertstykker (ingen scenisk handling), melodrama (ingen musikalsk dramaturgi) og filmmusik (ingen dramatisk tekst). De tre elementer og deres kombination kan
scenisk fremstilling. Ordet opera betegner også de institutioner, som opfører operaværker. Genren opstod som følge af en misforståelse i slutningen af 1500-t. i adelige kredse i Firenze, hvor gruppen Camerata søgte at genopvække det antikke græske drama, som man
sceniske kompositioner fra 1909, og erindringsbogen Rückblicke (dansk Tilbageblik, 1964). Ophold i Rusland fra 1914 til 1922 Ved 1. Verdenskrigs udbrud måtte Wassily Kandinsky forlade Tyskland og tage ophold i Moskva. Han giftede sig med den unge Nina Andrejevskaja (1896-1980) i
sceniske vidundere. Her kom barokkens pragtudladninger i særlig grad til at passe med regimets selvpromovering: Lanceringen af den guddommelige monark indebar en gigantisk iscenesættelse af virkeligheden, hvori Ludvig 14. introduceredes som Solkongen; i flere balletter optrådte han selv i rollen