sediment
Sediment betegner inden for geologi aflejret materiale, se sedimenter.
Sediment betegner inden for geologi aflejret materiale, se sedimenter.
Sediment, bundfald. Se også sedimenter.
Sedimenter kan efter partiklernes natur opdeles i hovedgrupperne: klastiske sedimenter; biogene, biokemiske og organiske sedimenter; kemiske sedimenter og vulkanoklastiske sedimenter. Klastiske sedimenter De klastiske sedimenter består af bjergartsfragmenter, der er transporteret til aflejringsstedet vha. vand, vind eller is. Sedimenterne kan
Sedimenter inddeles efter dannelsesmåde i tre hovedgrupper: Klastiske sedimenter, dannet ved aflejring af opslæmmet materiale, dvs. ved fysiske processer, fx sand; kemiske sedimenter, dannet ved udfældning af opløst materiale, dvs. ved kemiske processer, fx båndet jernmalm (BIF); organiske sedimenter, dannet
sedimentets struktur og fordelingen af opløste og partikelbundne stoffer ned gennem bundlagene. Dyr, der æder sediment (bundædere), er den vigtigste årsag til bioturbation. Organisk materiale, fx alger og dyr, tilføres havbunden som en regn af partikler fra de belyste overfladelag
er aflejringer, oftest sand og grus, afsat af strømmende vand i floder. Læs mere i Den Store Danske sedimenter
Aflejringer, sedimenter, geologiske materialer, der er afsat efter transport. I sedimentologien skelnes mellem vindaflejringer (æolisk sediment), havaflejringer (marint sediment), flodaflejringer (fluvialt sediment), søaflejringer (lakustrint sediment), moræneaflejringer (glacialt sediment, till) og saltaflejringer (kemisk sediment). Se også sedimenter.
sedimenter, flodaflejringer, sedimenter aflejret i et flodsystem. De består typisk af grus og sand, men ler kan også aflejres, hvor strømningshastigheden er lav, og sten og blokke, hvor hastigheden er stor. Kornstørrelse og sorteringsgrad afhænger af flodsystemet (flettet flod eller
Kontinentale sedimenter, sedimentære aflejringer dannet på land eller i floder og søer omfattende glaciale, æoliske, fluviale og lakustrine sedimenter. Fossile kontinentale sedimenter kan indeholde forsteninger af landlevende dyr, fx dinosaurer og pattedyr. Se sedimenter.
sedimenter, bliver saltaflejringerne mobile under den efterfølgende pålejring af sedimenter. I slutningen af Trias begyndte saltet at samle sig i pudeformede strukturer, som derefter pressede sig op gennem den overliggende mesozoiske lagserie. De såkaldte salthorste (diapirer), hvoraf én benyttes til