sedimentær
Sedimentær, (se sediment), dannet ved aflejring.
Sedimentær, (se sediment), dannet ved aflejring.
sedimentære karakteristika (partikelstørrelsesfordeling, sedimentære strukturer m.m.), hvilket muliggør en inddeling af sedimenterne i facies og en tolkning af fossile aflejringer mht. sedimentære processer og aflejringsmiljøer. Den ældste klastiske sedimentære bjergart i Danmark er Nexøsandsten fra Tidlig Kambrium. Den består af
sedimentære bjergarters karakteristika og dannelse. Sedimentologien indbefatter sedimentpetrologi, som er studiet af de sedimentære partiklers natur og diageneseforhold. Sedimentologi har grænseflader til andre geologiske fagområder som stratigrafi, sedimentær geokemi, palæontologi, mineralogi og strukturgeologi og anvender viden fra fysik, kemi, biologi
Sedimentære bjergarter, gruppe af bjergarter, der består af sammenkittede sedimenter. De dannes som følge af diagenese ved sammenpresning (kompaktering) eller ved udfældning af calcit, kvarts eller jernoxid (cementering). På stor dybde (ca. 10 km) bliver trykket og temperaturen så høj
sedimentær aflejring vokser, ved at lagene aflejres oven på hinanden. Dette er i modsætning til en sideværts udbygning af en sedimentær aflejring (progradering) som i et floddelta eller ved en kyst. Anvendelse Udtrykket anvendes inden for seismisk stratigrafi og sekvensstratigrafi
også fossile flodaflejringer og tidevandsaflejringer har storskala-krydslejringer. De krydslejrede sæt dannes som regel ved vandring (migration) af sedimentære bundformer som ribber, banker og klitter, og studier af krydslejringer i sedimentære bjergarter giver vigtige oplysninger om sedimenternes aflejringsmiljø. Se sedimenter.
sedimentære malme, fx båndede jernmalme (BIF). Chrom, vanadium, cobalt og nikkel fra magmatisk udfældede malme og molybdæn og wolfram fra hydrotermale malme basemetaller kobber, bly, zink og tin disse metaller brydes både fra sedimentære og hydrotermale malme letmetaller aluminium, magnesium
sedimentære og magmatiske, men også tidligere metamorfoserede bjergarter. Omdannelserne kan være så omfattende, at den oprindelige bjergart ikke med sikkerhed kan identificeres. Metamorfose foregår i faste bjergarter og udspiller sig under jordoverfladens forvitrings- og sedimenthærdnende miljøer og ned til dybder
sedimentær bjergart domineret af korn i sandstørrelse og sammenkittet af cementerende materiale, oftest kvarts, kalcit eller jernoxider. Kornsammensætningen og farven er varierende og afspejler både de oprindelige aflejringsforhold og senere diagenese. De fleste sandsten indeholder sedimentære strukturer, fossiler eller sporfossiler
sedimentære bassiner. Afgrænsning Sedimentære bassiner er som hovedregel afgrænset af geologiske forkastninger og større brudzoner i jordskorpen. I det danske område er sedimentbassinerne i Danmark og Nordsøen således adskilt fra grundfjeldsområderne i Sverige og Norge af en stor brudzone, Sorgenfrei