sejd
Sejd er en særlig form for magi i førkristen nordisk religion. Selvom sejden ofte omtales i kilderne, er egentlig viden herom særdeles begrænset. I den mest fyldige beskrivelse udføres den af en vølve for at forudsige, hvornår et "uår" vil
Sejd er en særlig form for magi i førkristen nordisk religion. Selvom sejden ofte omtales i kilderne, er egentlig viden herom særdeles begrænset. I den mest fyldige beskrivelse udføres den af en vølve for at forudsige, hvornår et "uår" vil
(Nordisk Mytologi)
Sejd, seiðr, ('trolddom'), særlig type nordisk magi, der formentlig har haft ligheder med shamanisme (se shaman). Odin kaldes sejdens mester i Snorres Ynglingesaga: "Odin kendte sejdkunsten, og ved den kunne han udforske mænds skæbne og forudse kommende ting; ved sejd
sejde, dvs. at udøve shamanisme, og hun deler valen, dvs. de faldne på slagmarken, med Odin. Ifølge mytologien har Frejas mand Od forladt hende og er draget ud på lange rejser. Freja græder tårer af guld, men eddadigtningen beretter også
religion en trolddom bestående af tryllesange og trylleformularer. I Hávamál og andre eddadigte omtales Odin, magiens mester, som en gud med store evner for at kunne galdre. Læs mere i Den Store Danske eddadigtning nordisk religion og mytologi runemagi sejd
sejden, som indeholdt en del shamanistiske træk, og som tit må have haft karakter af divination. Det har været diskuteret, om der eksisterede egentlige templer, men kulthuse af forskellig art havde man uden tvivl. Kilderne bruger tre forskellige begreber for
sejd. Odin siges også at have opdaget runerne og at kunne udnytte dem til magi. Odins forbindelse til krig er mest som strateg. Han lærer en udvalgt helt en uovervindelige hæropstilling, svinefylkningen – en formation i kiler. Men en dag har
Trædemøllen), Seiður og hélog (1977, Sejd og helligdom) og Drekar og smáfuglar (1983, Drager og småfugle). I dansk oversættelse foreligger bl.a. en kort roman, Hreiðrið (1972, da. Reden, 1978), og novellen "Bréf séra Böðvars" (1965, da. "Pastor Bødvars brev", 1976).
åbenbarede, og ved at fortolke dem i tilknytning til konkrete problemer håbede man at opnå guddommelig vejledning. I Grækenland fandtes der ligefrem personer, der levede af at udlægge sådanne orakler for folk. I nordisk mytologi rummede sejden elementer af orakel.
Sejd (2000) er en samling essays og artikler fra 1990'erne. I romanen Linda Evangelista Olsen (2001) syner Suzanne Brøgger endnu en gang sit liv, denne gang med de katte, hun har haft, som omdrejningspunkt; en vittig præsentation med alvorligere
sejden, den magiske handling. I Vølvens spådom, eddadigtningens centrale digt, lægges visionen af det samlede verdensforløb i munden på vølven. Vølvens viden skyldes dels hendes opvækst hos jætterne i Udgård, dels hendes evne til i ekstase at skue ind i