sekterisme
Sekterisme, (se sekt), dyrkelse af en sekt; tilbøjelighed til at være sekterisk.
Sekterisme, (se sekt), dyrkelse af en sekt; tilbøjelighed til at være sekterisk.
sekterisme bruges ikke blot om mindre, kristne trossamfund, men også, ofte med negativ bibetydning, om andre religiøse udspaltninger af trosretninger og om fx politiske partidannelser. Sekterisme anvendes således som et begreb i arbejderbevægelsens historie om fraktioner eller mindre grupper, som
sekterisme. Mere overbevisende er den nyere forsknings forsøg på at forklare visse af billederne inden for de samtidige alkymistiske filosofiske tanker om sjælerenselse (som fx i Skt. Antoniustriptykon). Mange af hans groteske motiver er desuden med rette søgt forklaret ud
sekterisme kom til at præge 1400-t., da ældre skolastikeres værker fik autoritativ status: Nogle underviste i filosofi a la Jean Buridan, andre a la Thomas Aquinas osv. I 1200- og 1300-t. var der visse forskelle på fransk og
(Dansk Biografisk Leksikon)
sekterisme en voldsom strid med den lutherskortodokse statskirke. Gennem byskriveren i Flensborg Hartvig Lohmann og hendes særlige "profet", lægen Nicolaus Teting, blev hun grebet af en form for separatisme der bl.a. var påvirket af davidioritiske og Weigelske opfattelser og gennem
(Dansk Biografisk Leksikon)
sekterismens glansperiode. Familie F: forvalter Carl Christian B. (1890–1953) og Elisabeth Nielsen (1896–1964). Gift 13.8.1944 i Sakskøbing med damefrisør Egone Holm, født 22.6.1922 i Krønge, Lolland, d. af smedemester Albert William H. (født 1898) og Olga Katrine Jacobsen
(Dansk Biografisk Leksikon)
sekterismen gennem sin virksomhed som feltpræst; efter krigen skulle han være kapellan hos sin far i Vejlby (Fyn), men da denne døde blev han rejsepræst for Indre mission, og foretog sammen med Beck 1865 den store rejse der i Midtjylland
(Dansk Biografisk Leksikon)
sekterismen infiltrere foreningen; den grundtvigske vækkelses-præst C. F. Rønne blev 1858 formand (dog kun som "broder", ikke som "præst") og udkastede et program til foreningens kirkeliggørelse. Det slog ikke an hos lægmændene, og uroen voksede. 1861 fik Johannes Clausen
(Dansk litteraturs historie)
sekterisme og moralisme og farverige bipersoner, men hovedparten af personerne er karakterfaste hverdagsmennesker. Vejviser Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Naturbesynger og samfundsskildrer. Forrige afsnit er Hymner, humor og harmsang
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
sekterisme og overdreven tillid til, at retningen med sin ekspansion kunne fastholde de familiære og inderlige omgangsformer som i sin første gennembrudsfase. I midten af 1880’erne opstod der en konflikt mellem to fløje i IOGT, der var delt i