selektionsteorien
Selektionsteorien, (lat. selektion + gr. teori), teori om naturens udvælgelse af de bedst egnede.
Selektionsteorien, (lat. selektion + gr. teori), teori om naturens udvælgelse af de bedst egnede.
selektionsteori var, at man endnu troede, at fx særlig gode variationer eller egenskaber ville have tendens til at blive "udjævnet" i den kønnede formering, ved at de faktorer, der bestemte de arvelige egenskaber, blandedes sammen som rød og hvid maling
og forklarede Bates den lighed mellem giftige og harmløse insekter, der nu betegnes som Bates' mimicry. Fænomenet erkendtes straks som en stærk støtte for Darwins og Wallaces selektionsteorier, som dengang var nye. Læs mere i Den Store Danske evolution mimicry
selektionsteori, som var grundlaget for australieren Frank Macfarlane Burnets klonselektionsteori (1957), der indbragte Burnet nobelprisen i 1962. Han delte prisen med briten Peter Medawar, der gennem sit arbejde med transplantationer i 1953 havde påvist fænomenet immunologisk tolerans. Amerikaneren Gerald Edelman
selektionsteoriens klassiske form (se fx evolution og fitness) anskues evolutionære forandringer som resultatet af fitnessforskelle mellem de enkelte individer. En konsekvens heraf er, at altruisme som fx selvopofrende adfærd såsom forsvar af flokmedlemmer mod angribende rovdyr ikke kan sprede sig
selektionsteori, som bygger på gradvis forskydning af egenskaber vha. selektion. Det er senere påvist, at de særprægede arvelighedsforhold i natlysslægten skyldes en afvigende kromosommekanisme. Mutation og selektion betragtes nu ikke som alternativer, men som to kompletterende led i evolutionsprocessen. Læs
selektionsteori og en varm tilhænger af de Vries' mutationsteori. I dag ved man, at selektion kombineret med mutationer kan frembringe ny variation. Ovennævnte arbejde står alligevel som en varig klassiker i den genetiske litteratur pga. en begrebsmæssig skelnen, som Wilhelm
(Dansk Biografisk Leksikon)
selektionsteori frembringes den spontane variation ved somatisk mutation i cellerne i det lymfatiske system. I de følgende år produceredes en stor mængde af eksperimentelle data, som støttede dette synspunkt, og man oplevede en voldsom udvikling inden for immunologien, hvor der