selvpiskere
Selvpiskere, se flagellanter.
Selvpiskere, se flagellanter.
selvpiskere. Fra romerretten overtog det vesterlandske klostervæsen piskning som en gængs form for straf. I 1000-tallet indgik selvpiskning i askesen blandt italienske eneboere; Petrus Damiani var blandt dens forsvarere. Som frivillig bodsstraf vandt den udbredelse i 1100-tallets klostersamfund
selvpiskere. I J.P. Jacobsens novelle "Pesten i Bergamo" (1881) skildres et sådant optog af flagellanter så intenst, at læseren rystes over denne "Selvfornedrelsens Rus". "Vilde og rasende huggede de til, saa Blodet stod i Stænk fra de hvinende Svøber. Hvert
(Danmarkshistorien)
selvpiskere eller flagellanter. 1300-årenes mennesker har været vel bekendte med døden. Det er antagelig mellem en tredjedel og en femtedel i hver generation der når en alder af 60 år eller mere. Og de der kom til års, har