selvrefleksion
Selvrefleksion, se refleksion.
Selvrefleksion, se refleksion.
selvrefleksion og selvidentitet. Det er alle væsentlige egenskaber ved mennesket. Begreberne beskriver på forskellig vis det oplevelsescentrum, vi oplever os selv og vores omgivelser ud fra. Oplevelsescentrummet "slås til" om morgenen, når vi vågner, og "slås fra", når vi falder
kunst selvrefleksionens præg. Alexander Moissi spillede bl.a. Hamlet og Ødipus hos den østrigske sceneinstruktør Max Reinhardt. I 1922 optrådte han i Danmark, bl.a. som Osvald i Henrik Ibsens Gengangere. Læs mere i Den Store Danske Gengangere Tyskland – teater Østrig – teater
af den i Studenterforeningen i København. Dette første danske forsøg på en dannelsesroman i Goethes ånd skildrer "den krøllede Frits'" menneskelige udvikling. Andre karaktertyper er "den jydske Bertel", "den følsomme Christian" og især Licentiaten, berømt for sin uendelige, handlingslammende selvrefleksion.
selvrefleksion og samfundskritik. Henze var meget aktiv som dirigent af egne værker. Han arbejdede bl.a. med nyinstrumentering og fri ombearbejdning af ældre musikværker, fx Giacomo Carissimis oratorium Jefta (1976) og Claudio Monteverdis opera Il ritorno d'Ulisse (Odysseus' hjemkomst, 1981). Beskæftigelsen
selvrefleksion og overvejelser over digtningen indgår, fra små selvbiografiske vignetter til den lange Ars poetica (da. Digtekunsten, 1996). Versemålet er som i episk digtning heksametre. Komedien opfattes som i familie med satiren, og moralske prosaforedrag afspejles i poetisk-ironisk form
selvrefleksion indtager mennesket en "ekscentrisk position" (Plessner) i forhold til sine omgivelser, idet mennesket både lever i sin livsniche og uden for denne (ekscentrisk). Håbet er således muliggjort af selve menneskets natur: Mennesket har ikke kun håb, men er håbende
selvrefleksion. En vigtig skikkelse heri er "den udødelige soldat", som vandrer gennem tid og rum i skiftende former, én af Ib Michaels mest stabile forvandlingsfigurer og central person i den sindrigt komponerede Kejserfortællingen (1981), der med ham rækker gennem hele
selvrefleksion og ender med at dø af "blød Hjerne". Med Himmerlandsfolk (1898) åbnede Jensen for sin jyske basis og skabte historier om skæbner blandt bønder, der var uløseligt bundet i deres instinkter. Senere udkom flere samlinger af disse Himmerlandshistorier, der
selvrefleksionen. Individets begær og dannelse Typisk for forfatterskabet er den store roman Les Yeux de Milos (2021) om en ung mands vej gennem kunstens, begærets og erotikkens vildveje, reflekteret i to kunstnertyper, den vildtvoksende Picasso og den selvusikre Nicolas de