sild
Silden er en vidt udbredt pelagisk stimefisk, som findes i hele det nordatlantiske område. Den kan blive op mod 40 cm lang og lever af planktondyr som krebsdyr og fiskelarver. Silden kan opdeles i en række stammer eller racer alt
Silden er en vidt udbredt pelagisk stimefisk, som findes i hele det nordatlantiske område. Den kan blive op mod 40 cm lang og lever af planktondyr som krebsdyr og fiskelarver. Silden kan opdeles i en række stammer eller racer alt
Sild, (ty. Sylt, frisisk Söl), den nordligste og største af de nordfrisiske øer; tilhører delstaten Slesvig-Holsten. Den 99 km2 store ø har 27.200 indb. (2004) og består som en af få vadehavsøer af både moræneaflejringer, smeltevandssand, klitter og marsk
(Naturen i Danmark)
om efteråret. I Østersøen og de indre danske farvande sker gydningen om foråret. Nordsøsilden Nordsøsildens gydepladser findes langs den engelske og skotske kyst (figur 17-27). Den kan opdeles i tre forskellige stammer. Den nordligste, Buchan-silden, gyder i a
(Symbolleksikon)
Sild, fisken har givet anledning til en række faste udtryk: død som en sild, ikke være mange sure sild værd, så tæt som sild i en tønde. “Sildeben” er et vævet mønster med siksakstriber. “Sildesalat” er en stribe ordner på
sild er varmrøget med en sluttemperatur på 75 °C. Salt og syrer bruges til konservering af forskellige former for marinerede produkter som marinerede sild og kaviar m.m. Ved marinering placeres fisken i en sur saltlage blandet med krydderier, grøntsager og
sild havde stor betydning. Meget af sildefangsten blev saltet og udgjorde en væsentlig del af kosten for øens befolkning, og allerede i 1600-tallet omtales eksport af røgede sild. Sildene blev let saltet og derefter røget på mindre hjemmerøgerier og
sild, der er mængdemæssigt mest betydningsfulde, mens der blandt de økonomisk vigtigste arter kan nævnes torskefisk (torsk, kulmulearter og Alaska Pollock), rejer mfl. Andelen af fisk, der anvendes som spisefisk, er stigende, og var i 2012 på 86 %. Ca. 10 % af
sild, laks og torsk har alle glatte skæl, mens ru skæl, der har tænder på bagkanten, findes hos mere "avancerede" (senere opståede) grupper som fx aborrefisk. Skællene fungerer som et beskyttende lag omkring fisken. De kan blive meget specialiserede, bl.a
sild og brisling. Reguleres der på torskebestanden, har det indflydelse på sildene, og fiskes der hårdt på sild og brisling, er der ikke så meget føde tilbage til torskene. Arterne er således afhængige af hinanden. Det grundlæggende teoretiske arbejde blev
Silden er en fritsvømmende (pelagisk) fisk, hvis æg synker ned på bunden og bliver fastsiddende, så sildens æg ædes ikke af gopler. Sildens larver kan i den første tid blive ædt; men senere, når sildelarverne er blevet større, byttes rollerne