silica
Silica, (af lat. silex 'hård sten, flint', gen. silicis), den engelske betegnelse for siliciumdioxid, SiO2.
Silica, (af lat. silex 'hård sten, flint', gen. silicis), den engelske betegnelse for siliciumdioxid, SiO2.
Silica-mætning, silikatmætning, udtryk for forholdet mellem et magmas indhold af siliciumdioxid, SiO2, og andre grundstoffer, der indgår i silikatmineraler, fx magnesium og calcium. På dette grundlag kan tre grupper af bjergarter defineres: SiO2-overmættede bjergarter, fx granit, indeholder mere
silica, den internationale betegnelse for SiO2): kvarts, feldspatmineraler (alkalifeldspat, plagioklas), feldspatoider (nefelin, leucit, sodalit og analcim). De farvede eller mørke mineraler, også betegnet mafiske (afledt af ma fra magnesium og f fra ferrum 'jern', Fe): olivin, pyroxener, amfiboler, glimmermineraler (især
Felsisk mineral, samlebetegnelse for magmatiske og metamorfe bjergarters lyse bjergartsdannende mineraler, feldspatter, kvarts og feldspatoider. Ordet felsisk er afledt af feldspat, feldspatoid og silica (dvs. kvarts).
Silikasten, (1. led af eng. silica), ildfaste sten med højt indhold af siliciumoxid, SiO2; anvendes i kontinuerligt kørende ovne, fx koksovne og glasovne.
Universitet) 1993. Hans forskningsområder er kromatografiske analyser, lægemiddelmetabolisme, vurdering af analysemetoders godhed, analyse og kvalitetsvurdering af naturmedicin samt miljø- og levnedsmiddelanalyse. Han har skrevet over hundrede videnskabelige afhandlinger, heriblandt disputatsen Bare Silica (1990), der handler om farmaceutisk og biomedicinsk analyse.