silt
Silt, bjergart- og mineralfragmenter med kornstørrelse mellem ler og sand (0,002-0,062 mm). Den øvre korngrænse svarer omtrent til størrelsen af den mindste partikel, der kan skelnes med det blotte øje. I modsætning til ler er silt stort
Silt, bjergart- og mineralfragmenter med kornstørrelse mellem ler og sand (0,002-0,062 mm). Den øvre korngrænse svarer omtrent til størrelsen af den mindste partikel, der kan skelnes med det blotte øje. I modsætning til ler er silt stort
silt ved et indhold på 0-5 % ler og over 45 % silt ved et lerindhold på 30 % (alle i vægtprocent). Det er en meget sjælden jordtype i Danmark. Siltjorde er almindelige på løssaflejringer, som er støv, der er blæst ind
silt, floden bringer med sig, særligt i regntiden. De store mængder silt forårsager hyppige oversvømmelser, og hele deltaet er præget af store og små diger, der skal forsøge at blokere for oversvømmelserne. Song Hong danner et frugtbart delta på 14.500 km2
silt, sand, grus og småsten til større sten. Selve leret i blandingen er hygroskopisk, hvilket betyder, at lerjorden meget villigt vil optage vand og vanddamp fra omgivelserne, og afgive denne igen, når lerjorden tørrer ud. Det er også på grund
er en blanding af ler, silt og sand. I det amerikanske teksturklassifikationssystem, der bruges verden over, indeholder loam 7-27 procent ler, 28-50 procent silt og 23-52 procent sand.
silt og ler; de tilsvarende sedimentære bjergarter benævnes konglomerat, sandsten, siltsten og lersten eller skifer. Efter dannelse kan sedimenterne inddeles i havaflejrede (marine) sedimenter, herunder kystaflejringer, flodaflejrede (fluviale) sedimenter, søaflejrede (lakustrine), vindaflejrede (æoliske) og endelig isaflejrede (glaciale) sedimenter. Disse sedimenttyper
silt minder om plastisk ler, og som desuden indeholder korn af lys glimmer. Den øvre del af formationen består af leret og sandet silt. Den op til 85 m tykke lagserie stammer fra overgangen mellem Eocæn og Oligocæn for ca
silt og knuste sten udgør ca. 70-75%. Det er også karakteristisk, at kornfordelingen i det sand og knuste sten, der indgår i lerstenene er ulig større end i f.eks. selve lermørtelen, der anvendes til puds. Materialer helt op til
silt og sand) hænger sammen i større tredimensionelle enheder. Især ler, finsilt, jordbundens organiske stof samt jern(III)- og aluminiumoxihydroxider virker aggregatdannende. Ud fra deres stabilitet, størrelse og form beskrives deres struktur som fx blokket, pladet, søjlet eller krummet. Muldjord
silt, ler, lerjernsten og kul med et stort indhold af planterester. Bagåformationen er dannet i og omkring floder og søer på en deltaflade og ved kysten, og den tilhører Juraperiodens etager Pliensbachien, Toarcien, Aalenien, Bajocien og Bathonien; den er aflejret