singulær
Singulær, (af lat. singularis enkeltvis, særlig), eneste; sjælden; ualmindelig; egenartet.
Singulær, (af lat. singularis enkeltvis, særlig), eneste; sjælden; ualmindelig; egenartet.
singulære punkter udgør selv en algebraisk mangfoldighed, og det vil typisk være de singulære punkter, der springer i øjnene ved et billede af mangfoldigheden. På algebraiske kurver vil de singulære punkter være de punkter, hvor kurven knækker eller skærer sig
singulære fordelingsfunktioner, og enhver fordelingsfunktion kan splittes op i en diskret, en absolut kontinuert og en singulær del. Diskrete fordelingsfunktioner Hvis den stokastiske variabel \(V\) højst kan antage endeligt eller tælleligt mange forskellige værdier (fx hele tal, hele positive tal
singulære love, populært kaldet særlove. En lov bliver dog ikke i sig selv singulær, fordi den retter sig mod et særlig afgrænseligt samfundsanliggende, der kun involverer bestemte personer, grupper eller lokaliteter, fx en lov om beskyttelse af unikke brune bier
singulære udsagn, men altid af almene teorier, som singulære udsagn forudsætter i kraft af at være formuleret vha. teoretiske begreber. Sprogvidenskaben En sprogvidenskabelig eller sprogfilosofisk holisme er den opfattelse, at ords eller sætningers mening er en funktion af den større
singulær, dvs. uendelig. Reelt vil der forinden ske brud, eller materialet omkring revnespidsen vil deformere plastisk. Ved et perfekt skørbrud skyldes revnemodstanden udelukkende, at der skal brydes atombindinger for at skabe de to brudflader, således at R = 2γ. Griffith-betingelsen
singulær nedarvning, automatisk hukommelsesstyring (garbage collection) og øget sikkerhed ved afvikling af programmer. Programmer skrevet i C# kompileres til intermediate language, der beskriver, hvordan koden skal eksekveres på .NET-platformen, før den afvikles på computerens operativsystem. Sproget anvendes af såvel
Dagfinn Føllesdal er især kendt for sin analytisk-filosofiske tolkning af Edmund Husserls fænomenologi. Som sprogfilosof har Føllesdal understreget behovet for ægte singulære termini; hvis dette er rigtigt, kan egennavne ikke erstattes af beskrivelser, som fx Bertrand Russell har hævdet.
singulære udsagns sandhed til et alment udsagns sandhed, og afviser gyldigheden af sådanne slutninger. I stedet hævder han, at hvis bevidstheden har oplevet, at to eller flere idéer altid har været forbundet, så medfører det, at når den ene idé
singulære udsagn), at hver enkelt hidtil observeret svane har været hvid, til (det universelle udsagn), at alle svaner er hvide; jf. empirisk generalisation. En sådan slutning er ikke logisk gyldig, idet man uden selvmodsigelse kan hævde præmisserne og benægte konklusionen