sino-
Sino-, (af gr. Sinai kineserne), kinesisk (fx sinologi).
Sino-, (af gr. Sinai kineserne), kinesisk (fx sinologi).
Sino-tibetanske sprog De sino-tibetanske sprog, hvis underinddeling er omstridt, tales af over 1,3 milliarder. Den her benyttede klassifikation følger i hovedtræk P. Benedicts teori. Sinitiske sprog Kinesisk Nordkinesisk eller mandarin er verdens største sprog og tales af
sino-tibetanske sprogfamilie. Tibeto-burmesiske sprog tales i Tibet, i Myanmar (Burma), i tilgrænsende områder og i lommer i Vestkina. Tibeto-burmesisk udgør sammen med kinesisk den sino-tibetanske sprogfamilie. Miao-yao-sprogene (hmong-man) i Guizhou og på den
sino-tibetanske sprog. I 1916 fremsatte han teorien om et oprindeligt slægtskab mellem austriske og sino-tibetanske sprog. Danskeren Kurt Wulffs materiale indgik delvis i Conradys udbygning af teorien, og Wulff fortsatte Conradys arbejde på dette felt. Læs mere i
sino-tibetanske sprog. Indien har intet fælles nationalt sprog, men hindi og engelsk bruges som officielle sprog af regeringen og de nationale myndigheder til at kommunikere på nationalt niveau. Hindi er det største sprog i Indien. Det tales af 528 millioner
sino-tibetanske sprogæt, og miao-yao-sprogene hmong og mien har lighedspunkter både med sino-tibetansk og med tai. Endelig er der i vor tid et betydeligt islæt af kinesiske og indoariske sprog i SØ-Asien. Dette virvar af sprog
er en undergruppe af tibeto-burmesiske sprog fra den sino-tibetanske sprogfamilie. Det største af de bodiske sprog er tibetansk. Læs mere i Den Store Danske tibeto-burmesiske sprog
sino-tibetanske sprog (med bl.a. kinesisk, tibetansk og burmesisk) og na-dene, der omfatter en række oprindelige nordamerikanske sprog (bl.a. navajo). Hypotesen om disse sprogs fjerne slægtskab begrundes med en række paralleller inden for det basale ordforråd, fx personlige pronominer
ikke. Afvigelser kan skyldes fx sammensætninger, afledninger eller lån af ord udefra. Mange sprog kommer dog de logiske idealformer forholdsvis nær, fx kinesisk, thai og vietnamesisk, der tilhører de øst- og sydøstasiatiske sprogfamilier sino-tibetansk, tai-kadai og mon-khmer.
et eller flere enstavelsesmorfemer, og sætningsleddenes rækkefølge er normalt subjekt-verbum-objekt. Hmong-mien-sprogene har ligheder med såvel sino-tibetanske sprog som taisprog, men et egentligt slægtskab er indtil videre ikke påvist. Læs mere i Den Store Danske tonesprog