sjæl-legeme-problemet
Sjæl-legeme-problemet, se sjæl.
Sjæl-legeme-problemet, se sjæl.
sjælen er radikalt forskellig fra legemet. Sjæl-legeme-problemet Selvom forholdet mellem sjæl og legeme blev behandlet i tidlig indisk og græsk filosofi, var det først i europæisk renæssance, at problemet, også kaldet det psyko-fysiske problem, fik en præcis
problemer Af typiske ontologiske problemer kan nævnes beskrivelsen af den fysiske og psykiske væren og forholdet mellem dem (sjæl-legeme-problemet), tidens og rummets natur og forholdet mellem abstrakte og konkrete ting (universale). Den såkaldt formale ontologi behandler endnu mere
problem (se sjæl-legeme-problemet). Sin metafysik og monadelære fremlagde han bl.a. i afhandlingerne Discours de métaphysique (1686) og Monadologie (1714) (da. "Afhandling om metafysikken" og "Monadologien" i Leibniz, udg. af Mogens Pahuus, 1967). Teodicé-problemet Hvilket verdenssystem guddommen har
Psyko-fysisk parallelisme, det psyko-fysiske problem, se sjæl-legeme-problemet.
Sjæl og Legeme (1849) er en af de udførligste behandlinger af det psykofysiske problem, der findes; se sjæl (sjæl-legeme-problemet). Ud over en række bidrag til tidens politiske debat udgav Sibbern sin politiske utopi, den ufuldendte bog Meddelelser af
problemer som: Hvad er bevidsthed? Hvilket forhold består mellem bevidsthed og hjernens processer (det såkaldte sjæl-legeme-problem)? Kan liv forklares fysisk-kemisk (vitalisme-mekanicisme-problemet)? Har mennesket en fri vilje, eller er al tænkning og handlen årsagsbestemt og determineret
ikke eksisterer indre, private bevidsthedsfænomener, men at udsagn om menneskets bevidsthedsliv må analyseres som udsagn om aktuelt forekommende eller mulig legemlig adfærd. Læs mere i Den Store Danske materialisme behaviorisme sjæl-legeme-problemet apperception intentionalitet bevidsthedsforstyrrelser det ubevidste underbevidsthed begavelse
legemlige og det åndelige. Idealistiske filosoffer — fra Berkeley til Hegel — har anset det åndelige for det egentlig virkelige, mens materialistiske filosoffer — fra Hobbes til Marx — kun har anerkendt materielle årsager. Nyere sproganalytiske filosoffer har anset sjæl-legeme-problemet for et
sjæl-legeme-problemet, dualisme), og mange kritikere af filosoffen Descartes, som formulerede denne adskillelse skarpest, greb til organismen som metafor for alle de fænomener i livet, der ikke lader sig forstå som enten kun bevidsthedsmæssige eller kun stoflige. Romantikken repræsenterer