skæbnegudinder
(Nordisk Mytologi)
Skæbnegudinder, se norner.
(Nordisk Mytologi)
Skæbnegudinder, se norner.
tre moirer, dvs. skæbnegudinder. Atropos var den ældste af de tre moirer, og var den af de tre, som endte de dødeliges liv, ved at klippe livets tråd over. Læs mere i Den Store Danske Hades Grækenland i oldtiden – religion
Fata, (it. og lat.), 1. tilskikkelser; 2. fe; skæbnegudinde.
i græsk mytologi den af de tre skæbnegudinder, moirerne, der spinder livstråden. Navnet optræder også i flertal, klothes, som er fælles betegnelse for de tre moirer. Læs mere i Den Store Danske græsk religion og mytologi Grækenland i oldtiden – religion
er i græsk mytologi en af de tre skæbnegudinder, moirerne. Læs mere i Den Store Danske græsk religion og mytologi skæbne norner
skæbnegudinder findes side om side i den arkaiske og klassiske græske litteratur. Moirernes dobbelte rolle afspejler en uløst konflikt i græsk religion mellem gudernes og skæbnens bestemmelse over menneskers liv, der kommer til udtryk allerede i de homeriske digte og
af. Allerede i arkaisk tid smeltede denne Nemesis-Leda (en variant af Leda-myten) sammen med Themis og Gaia og blev til den klassiske Nemesis. I hellenistisk og romersk tid identificeredes Nemesis som skæbnegudinde yderligere med Tyche-Fortuna og Isis.
Parce, (af lat. Parca (pl. Parcae), egl. fødselsgudinde, beslægtet med parere føde), en af de tre romerske skæbnegudinder.
af parere 'føde'), i romersk religion tre fødselsgudinder: Nona (niende måned), Decuma (tiende måned, efter romersk beregning den alm. fødselsmåned) og Morta (dødfødsel). De blev tidligt opfattet som identiske med de græske skæbnegudinder, moirerne (moira), og har ingen selvstændig mytologi.
skæbnegudinder, moirerne, der opfattes som døtre af Zeus (jf. romernes tre parcer og nordboernes tre norner). Der kan skelnes mellem den overordnede skæbnemagt (fr. destin) og den enkeltes tilmålte skæbne (fr. destinée) eller lod, hvilket er grundbetydningen af moira og