skærf
det dog almindeligt at bære det om livet. I nyere tid betegner ordet skærf et bredt livbælte som bæres til smoking. Skærf var ofte vævet i den særlige sprangteknik og af silke. Det var ligeledes almindeligt, at dets to ender
det dog almindeligt at bære det om livet. I nyere tid betegner ordet skærf et bredt livbælte som bæres til smoking. Skærf var ofte vævet i den særlige sprangteknik og af silke. Det var ligeledes almindeligt, at dets to ender
skærfes tyndt i kanterne), lærred, buckram, shirting, fablea samt ved halvbind overtrækspapir (se i øvrigt de særlige typer millimeterbind og rubowbind). Den sidste proces er oppapning, dvs. påsmøring af lim eller klister på det yderste forsatsblad, hvorefter bogen presses et
skærfet, et bredt bånd, der bæres over den ene skulder, som oftest højre, så ordenstegnet hænger på venstre hofte, og på denne måde bæres storkors eller de høje ordener, som kun har én klasse; damer bærer normalt et smallere bånd
skærf over højre skulder eller i kæden, ridderkorset af 1. grad og Dannebrogordenens Hæderstegn i bånd på brystet med roset og ridderkorset i bånd uden roset. Ordensbåndet er knyttet i krydsbåndfacon. Bortset fra storkorset bærer kvinder dekorationerne i sløjfe på
Et echarpe er et skærf, altså et sværdbælte.
skærf over venstre skulder. I 1600- og 1700-tallet og i det meste af 1800-tallet blev, foruden de danske prinser, statsstyrets ledende mænd blå riddere, således kaldt efter ordensbåndet, hvis blå farve indtil et stykke ind i 1800-tallet
skærf, en fjerdusk, et armbind eller lignende i bestemte farver. I nødstilfælde kunne man også anvende naturmaterialer som var lige ved hånden, f.eks. en kvist med egeblade. Et nutidigt felttegn er FN-styrkernes blå baretter og hjelme. Siden midten af
skærf over venstre skulder til højre hofte. Tidligere i 1600-tallet. var der blevet indført en bryststjerne. Det egentlige ordenstegn, hosebåndet, bæres af mænd under venstre knæ og af kvinder om venstre overarm. I perioden 1358-1488 deltog engelske kongelige
skærf, obi, smalt og bundet foran for mænd, bredt og bundet dekorativt bagpå for kvinder. Både mænds og kvinders kimonoer lukkes venstre over højre. Alle kimonoer har samme facon og er i en standardstørrelse, en langt mere fleksibel dragtform end
skærf samt hvid butterfly. Overdelen, den såkaldte kjol, er en byudgave af den engelske ridefrakke fra slutningen af 1700-tallet. Skøderne fortil er skarpt afskårne ved livet. Sammen med tætsiddende pantaloner og kavaleristøvler blev kjolen dagtøj i byen fra cirka