skærv
er den brændte lermasse i et keramisk produkt; ofte overtrukket med glasur.
er den brændte lermasse i et keramisk produkt; ofte overtrukket med glasur.
Skærven (det uglaserede materiale) sintres ved stentøj og porcelæn til høj grad af tæthed, men ved fx tegl, lertøj og fajance er en porøs skærv tilstrækkelig. Skærven kan være farvet (lertøj, klassisk fajance, stentøj) eller hvid (porcelæn, stengods). Keramikkens historie
skærven, selve porcelænsmaterialet, tætsintres. Dette medfører et kraftigt svind af genstanden, op til 10% lineært (under tørringen svandt genstanden 4%). Glasuren skal smelte og lukke sig om skærven, men stables flere genstande sammen, vil glasuren klæbe dem sammen. Blankbrændingen kræver
skærver eller groft grus, der lægges under svellerne på et jernbanespor. Ballast har større bæreevne end almindelige jordarter; den virker endvidere drænende og forhindrer dermed underminering af sporet. Ballast yder desuden sammen med svellerne den modstand, der forhindrer solkurver, dvs
skærver, porøse sten (fx lavasten) eller plastmaterialer, som biofilmen — også kaldet filterhuden — sidder på i en 1-2 mm tyk hinde. Spildevandet ledes gennem tanken, således at mikroorganismerne i biofilmen kommer i kontakt med spildevandets organiske stof. Opløst stof fra
skærven (kernen) og på overfladen skyldtes brændingen i reducerende (iltfattig) atmosfære. I 600-tallet f.v.t. var bucchero-kar ofte tyndvæggede unikagenstande, mens produktionen i 500-tallet f.v.t. blev mere standardiseret og karrene tungere. Læs mere i Den Store Danske Chiusi
skærver, men til forskel fra disse er den beklædt med mursten. Under Mingdynastiet (1368-1644) refererede man til forsvarsværket som De Ni Garnisoner (Jiu Bian), og selv om den østlige del efterhånden blev en sammenhængende mur, så bestod den vestlige
skærver i en af områdets veje. Omkring Sømosen ses spor efter en større sigøjnerby, beboet indtil omkr. 1880. Dronninglund Storskov har hørt under nonneklostret Hundslund Kloster af benediktinerordenen, det senere Dronninglund. Den ejes nu af Magistrenes Pensionskasse. Flere parkeringspladser og
skærven er derfor porøs. Der brændes først ved 1100-1200 °C, derpå påføres underglasurdekoration og endelig glasur. Anden brænding foregår ved 1000-1100 °C. Tidligere betød den lavere brændingstemperatur for fajancen, at der kunne opnås rigere farvevariationer, og at den
og kar har han arbejdet med en særlig teknik, hvor genstandene modelleres op i bånd af porcelænsler i flere, ofte blå og rosa farver; på ydersiden står de gerne i den rå skærv, mens indersiden er dækket af klar glasur.