skatteligning
Skatteligning, se skatteansættelse.
Skatteligning, se skatteansættelse.
skatteligningen i købstæderne. Skatteligningen er opgørelsen over, hvor meget personer og virksomheder skal beskattes. Takserborgere indførtes ved en forordning i 1619, hvori det bestemtes, at borgerne hvert år alt efter byens størrelse skulle vælge to, fire eller flere borgere til
skatteligning af kapitalgevinster, da skat kun erlægges, hvis kapitalgevinster realiseres og forbruges. Af særlige problemer vedrørende direkte forbrugsskat kan fx nævnes beskatningen af varige forbrugsgoder og varer købt på afbetaling samt flytning til eller fra udlandet. Et overgangsproblem ved indførelse
Skatteligningens principper forblev dog uændrede, indtil Rigsdagen i 1903 vedtog en skattereform, der bl.a. fra 1904 ophævede hartkorn som skattegrundlag for ejendomsskatter til staten og gradvis herefter til kommuner og amter. Hartkornet ifølge 1844-matriklen var fortsat i anvendelse ved
ejendomsvurdering og skatteligning i Norge blev landskyld i 1200-t. udvidet til også at omfatte selvejergårde og blev herefter en offentligt fastsat jordskyld. Da naturalieydelser efterhånden blev erstattet af pengeydelser, blev bytteforholdet nøje fastlagt i officielle landskyldtakster fra 1600-t.
(Danmarkshistorien)
skatteligningen og anvendelsen af stadens egne penge. Mange kongebreve indskærpede rådets myndighed og gav mere og mere detaljerede valgregler, men røber derved, at der var mange konflikter. Stiftsstaden Odense fik såvel i 1441 som i 1454 nye regler om valg
(Trap Danmark)
skatteligning, budgetbehandling og skoletilsyn. Sognerådet blev herefter kaldt kommunalbestyrelse, og formanden blev borgmester. Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen Politik og uddannelse 1850-1920 Politik, religion, uddannelse og social omsorg 1970-2007 Videre læsning Læs mere
(Trap Danmark)
skatteligning, budgetbehandling og skoletilsyn. Herefter blev sognerådet kaldt kommunalbestyrelse, og formanden blev borgmester. Ved folketingsvalgene var Socialdemokratiet ved samtlige valg i perioden det største parti i Gladsaxe Kommune med Det Konservative Folkeparti som nummer to med undtagelse af valgene 1945 og
(Trap Danmark)
skatteligning og offentlige vurderinger. Desuden så mange en stærk centralisering i etableringen af de nye, større kommuner. Strukturreformens opgavefordeling indeholdt således både decentraliserende og centraliserende træk. Kommunernes styreform er bestemt af, at både den politiske og den administrative magt er
(Trap Danmark)
skatteligning, it-løsninger og erhvervssamarbejde. Også Ølgod og Varde Kommuner var inde i drøftelserne om at udbygge samarbejdet. Det, der kunne ligne tegningen til en stor kommune med omkring 50.000 indbyggere, endte imidlertid med, at Grindsted og Billund Kommuner i