skik og brug
Skik og brug, sæd og skik, takt og tone, forskellige former for færdigheder, erfaringer og normer, som et menneske mere eller mindre bevidst tilegner sig i løbet af et liv, og som er med til at styre dets adfærd. Traditioner
Skik og brug, sæd og skik, takt og tone, forskellige former for færdigheder, erfaringer og normer, som et menneske mere eller mindre bevidst tilegner sig i løbet af et liv, og som er med til at styre dets adfærd. Traditioner
Usance, (fr., af lat. usus brug, skik), skik og brug i handelsforhold.
Usus er et latinsk ord for brug, skik og brug eller hævd.
skik bruges i Flensborghåndskriftet ofte en apostrof som forkortelse for bogstavforbindelsen ær. Udsnittet er fra lovens 1. bog. Efter kapiteloverskriften med rødt blæk: hwat sæghæ skal then thær barn døpæR. ii (dvs. kap. 2), lyder selve teksten således: Thæt skvlæ
Ex usu, (lat., af ex + usus brug), efter skik og brug.
skik og brug. Ved siden af Bibelens ord har traditionen været en autoritet gennem kristendommens historie. Allerede i Det Nye Testamente omtales evangeliets modtagelse (1.Kor. 15,1-2) og overlevering i form af bekendelser, liturgi, lære, hymner mv. I oldkirken
Skik og brug Alkoholiske drikke og beruselse spiller en stor rolle i forbindelse med samvær mellem mennesker; i de allerfleste samfund ses der ned på den, der drikker alene. At drikke sammen kan ses som et udtryk for et ønske
skik og brug og alle andre former for evner og vaner, som et menneske tilegner sig som medlem af samfundet". Først ca. 1900 fik antropologien for alvor sin udformning i hænderne på den tysk-amerikanske antropolog Franz Boas. Boas videreførte
skik og brug" samt krige, katastrofer og sygdom. Herved bliver det også klart, at "en normal livscyklus" ikke eksisterer; de fleste tilfælde udgør undtagelser pga. pludselig død, krig, sult og sygdom. Kun i kulturer, hvor den enkeltes liv ses i
skik og brug ved antikkens skuespil og taler. Cicero nævner, at forsamlingen kunne bryde ud i bifald, "når ordene fik den rigtige rytme". Omvendt risikerede en skuespiller at blive pebet ud, hvis han tabte en versefod. Kejsertidens græske retorer, sofisterne