skipæn
Skipæn, se leding.
Skipæn, se leding.
skipæn, der hvert stillede et skib, og i hafnæ, der hver stillede en mand, havnebonden, der var bevæbnet med de tre folkevåben, sværd, spyd og jernhat. Hvert skib var pligtigt at gøre tjeneste, udgærdsleding, hvert fjerde år, og inden for
for ledingsbønderne i sit distrikt, skipæn, mod skibsleje. Han skulle ud over folkevåbnene, sværd, spyd og jernhat, have brynje, armbrøst og hest; hertil bidrog de ledingspligtige. Styresmandsembedet var begrænset arveligt og kunne kombineres med posten som kongens foged i området.
(Danmarkshistorien)
skipæn. Hvert skipæn skulle udruste et skib, og skipænet var inddelt i mindre områder, der hver skulle stille en mand til bemanding af skibet. Der kunne på den måde mobiliseres en betydelig styrke. Fra 1100-tallet betød ændringer i krigsteknikken
(Danmarkshistorien)
skipæn, der hver især stillede et skib med mandskab, udrustning og proviant hvert fjerde år. De andre år og når der ikke blev udbudt leding ændredes disse forpligtelser til et skattekrav. Mange skipæn falder sammen med herreder, der var hærens
(Danmarkshistorien)
skipæn”, og de var delt op i et antal „havner”, læg af bønder i et antal af fra tre til otte, som i det enkelte år skulle gøre tjeneste om bord. Styresmanden forestod på kongens vegne det hele, og hvis
(Danmarkshistorien)
skipæn.” Den Abel-Christofferske Forordning er det første led i revisionen af landsloven på kongeligt initiativ, men dens opgave er også at præcisere forholdet mellem kongemagten og aristokratiet. Og her er det et første krav at den mandtagning skal ophøre
(Danmarks Oldtid)
Skipæn. Skalk 2003:4. Grönvold, K. et al. 1995: Ash layers from Iceland in the Greenland GRIP ice core correlated with oceanic and land sediments. Earth and Planetary Science Letters 135. Gudesen, H.G., 1980: Merovingertiden i Øst-Norge. Kronologi, Kulturmønster