skolenævn
Skolenævn, styrelsesorganer ved folkeskoler 1970-89, der afløstes af skolebestyrelser. Skolenævn havde en række formelle kompetencer, bl.a. godkendelse af skolens fag- og timefordeling. Se også skole (forældreindflydelse).
Skolenævn, styrelsesorganer ved folkeskoler 1970-89, der afløstes af skolebestyrelser. Skolenævn havde en række formelle kompetencer, bl.a. godkendelse af skolens fag- og timefordeling. Se også skole (forældreindflydelse).
skolenævn ved de enkelte skoler. Lokalsamfundet Undervejs havde også skolens øvrige interessenter gjort sig gældende: I 1856 fik kommunerne ret til at indstille tre ansøgere, når et lærerembede skulle besættes. Skoledirektionen havde ganske vist fortsat kaldsret til de fleste embeder
skolenævn ved alle folkeskoler. 1972 Undervisningspligten udvides fra 7 til 9 år. 1975 Ny folkeskolelov; kursusdelt 8.-10. klasse erstatter realafdelingen. 1980 Udlægning af særforsorgen til amter og kommuner. 1987 Ny gymnasielov; større frihed til eleverne i valg af fag
skolenævn. Skolenævn blev indført i 1970, hvor skoletilsynsloven blev erstattet af en skolestyrelseslov. De eksisterede indtil 1989, hvor de blev afløst af skolebestyrelser, idet skolestyrelsesloven blev ophævet og dens bestemmelser indsat i sektorlovene, for folkeskolens vedkommende i folkeskoleloven (nu kapitel
skolenævn med forældrerepræsentanter, og amternes skoledirektioner blev nedlagt. Tendensen fortsatte med de reviderede styrelsesbestemmelser i 1989, der fra 1990 indførte skolebestyrelser med forældreflertal ved alle folkeskoler og nedlagde skolenævnene, skolekommissionen samt stillingerne som amtskonsulenter for folkeskolen. Herefter har kommunalbestyrelsen, jf
skolenævn ud fra ønsket om øget decentralisering og selvforvaltning og større brugerindflydelse, består af fem til syv repræsentanter for forældrene, valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over de børn, som er indskrevet i skolen. Hertil kommer to repræsentanter
skolenævn, kommunalbestyrelsen, lærerne og eleverne. Af skolekommissionens opgaver kan nævnes, at den havde tilsyn med undervisningen, udarbejdede forslag til skole-, undervisnings- og ungdomsskoleplaner og havde indstillingsret mht. ansættelse og afsked af ledere og lærere ved skolerne. Se også skole (skolestyrelse
(Historien om børnelitteratur)
skolenævn med forældrerepræsentanter ved alle folkeskoler. Skolenævnene, som senere bliver til de nuværende skolebestyrelser, har fra starten ansvaret for skolens undervisningsmaterialer, bl.a. bøger. Det fører flere steder i landet til konfrontationer og langvarige debatter på skolerne og i lokalaviserne. Under
(Dansk Biografisk Leksikon)
skolenævn indførtes ved lov. Ligeledes tidligt åbnede han skolens bibliotek for eleverne, holdt selv ugentlig en "fri time" i verdenslitteratur for de ældste klasser, fik arrangeret udstillinger og koncerter på skolen og timer med oplæsning eller foredrag af udefra kommende
(Dansk Biografisk Leksikon)
skolenævn der med større beføjelser afløste de tidligere forældreråd. En del af Hartvig Frischs taler og kronikker fra ministertiden udgav han i Store og små kulturproblemer, 1949; i 1945 havde han udgivet en tilsvarende samling Tænkt og talt under Krigen