skotia
Skotia, (gr. 'mørke, skygge', afledn. af skotos 'mørke'), i antik græsk arkitektur betegnelse for konkavt profilelement (hulkel) på søjlebaser. Se torus.
Skotia, (gr. 'mørke, skygge', afledn. af skotos 'mørke'), i antik græsk arkitektur betegnelse for konkavt profilelement (hulkel) på søjlebaser. Se torus.
Torus, (lat. 'knude, udbulning'), den konvekse del af en søjlebasis, ofte dekoreret med vandrette kannelurer eller en tovstav. Torus indgår s.m. et konkavt element (skotia eller trochilus) i søjlebasis i jonisk og korinthisk søjleorden. Se attisk basis.
Trochilus, skotia, i antik græsk arkitektur et konkavt profilelement på en attisk (jonisk) basis; se også søjleorden.