skovbrug
Skovbrug, menneskets anvendelse af skov, se skov.
Skovbrug, menneskets anvendelse af skov, se skov.
skovbrug beskæftiger ca. 4000 personer, og skovbruget danner grundlag for en stor del af beskæftigelsen for ca. 35.000 personer i den træforarbejdende industri. Skovbrugets forbrug af rå- og hjælpestoffer er meget lille, og erhvervet er således ikke særlig afhængigt af
skovbrug som ekstraherende. Afhængigt af hugstens intensitet og de naturlige forudsætninger for genvækst (nedbør, jordbundsforhold m.m.) kombineret med fx en stor vildtbestand, husdyrgræsning eller rydning til fordel for landbrug og bebyggelse har denne type skovbrug bidraget til en markant reduktion
skovbruget stor politisk bevågenhed. Der blev på få år udarbejdet en række betænkninger og udredninger om skovbrugets fremtid. I 1987 blev Skovstyrelsen og Fredningsstyrelsen samlet i Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet, og i 1994 blev det private skovbrug overført fra
skovbruget. Skovbrug er dog fortsat af betydning for mange tyndtbefolkede områder, evt. i kombination med anden virksomhed. Den mekaniserede hugst med fældning af store arealer på én gang (renafdrift) har givet en række miljøproblemer, og flere steder er der sat
EUD-skovbruger, se skov- og naturtekniker.
skovbruget i Middelhavsegnene var iværksat, og Irland udnyttede mulighederne for tilskud til skovbrug inden for landbrugspolitikkens rammer. Danmark modtog tilskud fra EU, især til statslig og privat skovtilplantning og til forbedring af private skove. Medlemslandenes skovbrugskredse fandt det uheldigt, at
skovbrug, træindustri, papir og cellulose, står solidt. Hertil kommer den traditionsrige minedrift, som i Nord- og Mellemsverige fortsat spiller en rolle. Man finder stadig nye brydeværdige malme, bl.a. guld. Med de skærpede love om indvandring i flere europæiske lande, bl.a
vedrørende skovbrug, bl.a. udførelse af arbejdsopgaver inden for skovbruget samt afsætning af skovbrugets produkter. Mere end 1/3 af alle danske skovejere er medlem af en skovdyrkerforening, og tilsammen repræsenterer de omtrent 25% af Danmarks privatejede skovareal. De Danske Skovdyrkerforeningers hjemmeside
Skovbrug Eg er vindfast og kan vokse under de mest forskelligartede jordbunds- og fugtighedsforhold, men producerer mest på en leret moræne, hvor den kan blive op til 38 m høj. Næst efter bøg er eg skovbrugets vigtigste løvtræ. Den normale