skovdyrkning
Skovdyrkning, målrettet styring og regulering af skovøkosystemet, se skov.
Skovdyrkning, målrettet styring og regulering af skovøkosystemet, se skov.
skovdyrkningen omhandler dyrkningen af pyntegrønt. Dyrkningen er meget intensiv i sammenligning med anden skovdyrkning: Kulturer hegnes mod hjortevildt, og generende bundvegetation (fx græs) og skadedyr (fx lus) bekæmpes i vid udstrækning; gødskning er almindelig. Se også skovdriftsteknik. Fremtidens skovdyrkning Pga
Skovdyrkningen afhænger af træart, naturforholdene, markedets behov og den forstlige praksis det pågældende sted (se skov (skovdyrkning)). Produktionstiden varierer almindeligvis mellem 40-50 år for hurtigtvoksende nåletræ og 150-200 år for langsomvoksende løvtræ. De mest almindelige foryngelsesmetoder er plantning
skovdyrkning ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Hans forskning koncentrerede sig især om forskellige hugstformers betydning for skovens vækst, sundhed og kvalitet. Han var en pioner ved indførelse af matematisk-statistiske metoder i skovforskningen. Hans Adolf Henriksen var medlem af
Göttingen og ved Statens Forstlige Forsøgsvæsen, inden han 1991 blev professor i skovdyrkning ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (nu Københavns Universitet). Hans arbejde omfatter økofysiologi, systemøkologi og genøkologi, og Jørgen Bo Larsen er foregangsmand for indførelse af naturnær skovdyrkning.
Vanris, vandris, skud fra stamme og grene af ældre træer som følge af stresspåvirkning, der påvirker bladmassen, fx hugst, tørke eller pludselig lystilling. Vanris er almindeligt på løvtræer, bl.a. eg. Skaber mange knaster i veddet og nedsætter salgsværdien.
Ammetræ, robust træ, fx birk eller el, der plantes mellem mere følsomme træarter, fx bøg og ædelgran, for at beskytte disse mod frost og tørke. Se skovdyrkning.
skovdyrkning). Enkelte steder indgik asken tidligere i en form for mellemskovdrift, hvor man lod enkelte store træer stå og fældede underskoven med mellemrum. Der er omkring 17.000 ha ask i Danmark (2014). Veddet er sejt og stærkt og anvendes til
imidlertid være driftstekniske problemer forbundet med dyrkning af blandingsskov. Det er ikke entydigt, om det er økonomisk fordelagtigt at dyrke blandingsskov. Blandingsskove er almindelige i Sverige, hvor de kan bestå af bl.a. gran, fyr, birk og asp. Se også skovdyrkning.
skovdyrkning ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1927-62. Hans forskning koncentrerede sig især om fysiologiske undersøgelser af træers vækst. Hans betyding for dansk skovbrug skyldes især i hans lange virke som underviser. Hans undervisning er sammenfattet i lærebogen Vore