skovfyr
Skovfyr, Pinus sylvestris, nåletræ i slægten fyr; se også plantage.
Skovfyr, Pinus sylvestris, nåletræ i slægten fyr; se også plantage.
skovfyr (P. sylvestris), bjergfyr (P. mugo), klitfyr (P. contorta) og østrigsk fyr (P. nigra). De er alle tonålede. Fyrrearterne kræver en del lys, men de stiller ikke de store ernæringsmæssige krav. Fyr anvendes mest i hede- og klitskovbruget. Skovfyr har
skovfyr, rødgran og forskellige løvfældende træer som eg, ask, elm og birk, men ikke bøg. I skovbunden er blåbær og tyttebær ofte almindelige, og mosser er fremtrædende. Den nordlige nåleskovsregion nord for linjen mellem Vänern og Gävle er artsfattigere og
som lever på skovfyr. Siden slutningen af 1970'erne flere arter af elmebarkbiller (Scolytus spp.) optrådt skadeligt som smittebærere af den berygtede elmesyge, der overføres af de voksne biller ved deres ernæringsgnav. Læs mere i Den Store Danske biller snudebiller
skovfyr dog de sidste udposter af skovvegetation før fjeldhederne. Over skovgrænsen i den lavalpine zone forekommer en tredje birkeart, dværgbirk, Betula nana, som er en lav busk. Hybrider mellem fjeldbirk og dværgbirk optræder hyppigt. Uden for Skandinavien findes birk udbredt
med sitkagran, skovfyr og birk. Flere vandrestier, foruden landevej og jernbane, fører gennem plantagen, som grænser op til et stort fredet område med Råbjerg Mile mod vest og Hulsig Hede mod nord. En del af plantagen (670 ha) er fredet.
skovfyr. Dueodde har en op til 100 m bred forstrand med småsøer, der ligger foran klitterræn i op til 15 m højde. Området er kendt for dets hvide og finkornede sand og benyttes som feriemål blandt andet pga. de gode
Skovene domineres af rødgran og skovfyr... Læs videre om Finlands planteliv. Historie Finlands statsoverhoveder og statsministre Finlands historie Finlands forhistorie Finlands historie 1050-1808 Finlands historie 1809-1916 Finlands historie fra 1917 Læs mere i Den Store Danske Europas lande
skovfyr, en tredjedel gran og en femtedel løvskov (især birk). Produktionen er stigende, men en gennemført mekanisering af erhvervet har ført til, at der i 2005 er mindre end 2000 egl. skovarbejdere tilbage; ti år tidligere var tallet 4000 og
skovfyr, men har ofte et islæt af birk, el, almindelig røn og seljepil. I skovene findes ofte en rig undervegetation af dværgbuske som fx lyng, blåbær, tyttebær samt i fugtigere områder mosepost. I Nordfinlands tundraområder vokser dværgbirk, krybende arter af