skrifttype
Skrifttype, se skriftsnit.
Skrifttype, se skriftsnit.
skrifttyper, der kendes fra senere klassisk syrisk. Den ældste er sandsynligvis fra år 6 e.v.t. og sidder som del af muren på slottet Birecik. Der er tale om en gravinskription, hvilket også gælder for en stor del af de resterende
skrifttyper i sin levetid fra 1948 til 1995. Typoart blev dannet i Dresden i 1948 som en såkaldt folkeejet virksomhed (Volkseigene Betrieb) efter sammenlægningen af flere andre nationaliserede typografiværksteder. Værkstedet, som var DDR's eneste af sin slags, producerede skrifttyper
skrifttyper (Vox-ATypi Classification 2001) opererer med fire forskellige grundliggende designgrupper for alle antikvaskrifter: Humane, Garalde, Réale og Didone. I daglig tale på dansk: renæssanceskrifter, barokskrifter, overgangsskrifter (nyklassisiske skrifter) og empireskrifter. Renæssancen Den almindeligt anerkendt tidligste, ægte antikva (Humane) blev
skrifttyper pr. tomme'), cpi, størrelsesangivelse af visse skrifttyper, hvori bogstaverne ud over at have en fast højde også har en fast bredde. Sådanne typer anvendes især ved skrivemaskiner og linjeskrivere, hvor det ikke er muligt at give bogstaver individuel bredde
skrifttype har sin oprindelse i Linear A, men sproget, der benyttedes i skriften, var en græsk dialekt. De mørke århundreder Ca. 1100 f.Kr. indtraf en ny katastrofe, muligvis igen pga. invasion udefra, og Kreta affolkedes. Immigranter fra det græske fastland
skrifttyper) til bogtryk i gamle dage for et garnitur og hedder i dag om digitale skrifter en font. Læs mere i Den Store Danske skrift – typografisk font – skrifttype kursiv Literatur Birkvig, Henrik: Grundbog i typografi. Fagudtryk, regler og eksempler. 3. udg
skrifttyper og med forskellige systemer for vokalbetegnelse. Syrisk skrift bruges også til at skrive nogle af de moderne aramæiske sprog/dialekter med. Mandæisk udviklede sin egen alfabetiske kursivskrift, mens samaritansk brugte en skrift baseret på palæohebraisk/fønikisk. Nogle af nutidens
skrifttyper fik stor indflydelse på videreudviklingen af såvel det græske alfabet som af antikva-alfabetet. Den hollandske bogtrykkerslægt Elzevier, hvis medlemmer drev trykkerier fra 1583 til 1791, kan siges at have skabt de første egentlige universitetslærebøger i kraft af et
Cancelleresca, (af it. cancelleresco kancelli-; tegnet af hollænderen Jan van Krimpen 1937), inden for typografi en skrifttype, som er baseret på pavelig kancelliskrift fra 1400-t.s slutning.