skrot
er betegnelse for affald af metal, gummi og andet, der indsamles og sorteres med henblik på genbrug. I Danmark indsamles og omsmeltes årligt mere end 500.000 tons jern- og stålskrot.
er betegnelse for affald af metal, gummi og andet, der indsamles og sorteres med henblik på genbrug. I Danmark indsamles og omsmeltes årligt mere end 500.000 tons jern- og stålskrot.
skrot til kvalitetsstål. I Frederiksværk anvendte man 1942-75 Siemens-Martin-ovne, der chargeredes med ca. 90 % skrot og 10 % importeret råjern. Elektroovne. Siden 1900 har elektroovnene overtaget en stadig større del af stålproduktionen. Fra 1975 er dansk stål blevet
skrot og derved genbruge de stedse stigende mængder af jernholdigt affald. Efter 1950 er de tre nævnte ovntyper efterhånden afløst af to nye: L.D.-ovnen (se L.D.-processen), som er en kipbar beholder, der chargeres med flydende råjern og på
skrot med mindre tilsætninger af råjern, men allerede i 1868 indførtes på det britiske Siemensværk friskning (omdannelse) af råjern med jernmalm. I 1900-t.s praksis benyttedes Siemens-Martin-processen over hele spektret fra 100% råjern til 100% skrot, som regel
skrot, er betydeligt mindre, i 2008 8 mio. ton. Praktisk taget alt aluminium fremstilles ud fra mineralet bauxit i to hovedtrin, der begge blev udviklet i 1880'erne. Først omdannes bauxit til rent aluminiumoxid ved den såkaldte Bayer-proces. Den
skrot og affald. Den fortsatte stigning i produktionen, der tidligere kunne registreres, standsede i 1980'erne, efter at en række blyanvendelser enten er ophørt eller stærkt på retur (især tilsætning af bly til benzin). En stigende mængde bly anvendes imidlertid
skrot og affald, som andrager ca. 5 millioner ton alene i de vestlige lande. Genvinding dækker ca. 40 procent af forbruget. Fra Chile kommer op mod en fjerdedel af al kobbermalm, og herefter følger Kina, Peru og USA som de
skrot, dels virksomheder, der bearbejder disse mellemprodukter til færdigvarer, fx brugsgenstande af forskellig art, transportmidler og maskiner. Udvinding af metaller og anvendelse af dem til redskaber er foregået gennem flere tusinde år, men det var først med den industrielle revolution
skrot eller barrer af forædlet skrot eller nyt metal. Legeringstilsætning vil foregå ved tilsætning af forlegeringer, der er legeringer med et højt og veldefineret indhold af det ønskede legeringsstof. Støberier er i stand til selv at foretage kemisk analyse af
skrot i elektroovne. Skrottet kan i et vist omfang suppleres med råjernsbarrer og forlegeringer. Eksempler på nordiske specialstålværker er Ovako (kuglelejestål), Inexa (jernbaneskinner og specialprofiler til skibe), Uddeholm (værktøjsstål), Avesta Sheffield (rustfrie stål), Surahammar (siliciumstål til elektrisk maskineri og transformatorer